Anmeldelse af Heljans Y-tog
: 07 mar 2017, 21:14
Så kom de endelig, lynetterne. Heljan har til Finn Lekbo produceret en version af Odderbanens Ym 33 og Ys 44. Her er tale om den jyske udgave med almindelig kobling og puffer.
Historien om Y-togene er velkendt, det er den danske udgave af "Retter der Nebenbahn" (sidebanernes redningsmand). Selv er jeg vokset op med Y-togene i baghaven, og en model af et Y-tog har jeg ønsket mig siden jeg var 5 år gammel. I går gik det ønske i opfyldelse.
Modellen
Heljans model er flot! Den ligner, og den har den samme charme som jeg forelskede mig i ved forbilledet. Første indtryk er at der er tale om en rigtig fin og detaljeret model. Mange af de små detaljer, som jeg husker fra vores Y-tog, er med; især sidespejlene fremstår flotte og meget fine.
Sidespejle og håndbøjler er af metal, og de er derfor ikke så skrøbelige som de ser ud. Du bør dog være ekstra opmærksom når du håndterer modellen. Undervognen er detaljeret med alle sine små kasser, rør osv. Hjulsættene immiterer de karakteristiske Y-togs-hjul.
Påskrifter står klart og tydeligt, og kan læses under en lup.
Forbilledet, Odderbanens Y-tog, har fire slanger på pufferplanken, Heljans model har kun to. Hvis du ikke kan leve med det, så ligger der ekstra slanger i kassen, så du kan montere alle fire slanger. Slangerne i posen er sorte, som forbilledet, hvor modellens påsatte slanger er grå.
Interiøret i mine Y-tog har Odderbanens blågrønne sædefarve. Der var en periode hvor sæderne var sådan. Hele den indvendige indretning er i én farve. Den grønne farve er speciel for Odderbane-modellerne, og de andre modeller har andre farver interiør.
Interiøret er okay. Det er ikke de samme standarder, som vi har set i andre af nutidens modeller, men det stadig et fint interiør. Der er mange producenter der benytter sig af helstøbte interiør. De som vil mere, kan male det selv.
Hvilket bringer os til at skille modellen ad. Her er benyttet den traditionelle metode, hvor du skal udvide overdelen og poppe undervognen ud. Det er dog ikke helt så let, som manualen giver et indtryk af, så du bør udvise forsigtighed. Jeg lagde modellen på hovedet, i en lokomotiv holder af skum, udvidede den forreste del af motorvognen mens jeg forsigtigt løftede i forreste hjulsæt. Det er vigtigt at du løfter i hjulsættet, da boggiesiden ikke kan tåle presset. Når først undervognen begynder at give sig, så kommer det af sig selv. Det skal gøres forsigtigt; du må ikke rykke til!
Printet med dekoderen sidder i taget over pakrummet, hvilket giver god plads til en fremtidig højttaler. Der er lavet en plads til højttaleren i pakrummet. Førerstanden er med indretning.
Ledningerne fra de forskellige dele af elektronikken er gemt væk mellem de forskellige skillevægge og paneler. Dette er smart, da der ikke er en eneste synlig ledning i toget.
Modellen bliver leveret med dekoder, også selv om modellen er til 2-skinne-drift. Det er en ESU LokPilot 4.0 M4 der sidder i modellen. Det er super smart at det er en M4! Med det samme jeg satte modellen på sporet, præsenterede den sig som "Y-tog", på min Märklin Central Station 2, og var klar til brug! Fantastisk!
Motor og køreegenskaber
Lad mig sige det med det samme: Motor-teknikken oser af kvalitet! Jeg fornemmer at der er brugt tid på at tingene skal fungere.
Køreegenskaberne er rigtig gode. Modellen siger ikke meget når den kører, og det eneste jeg kan høre er hjulsættene der rammer skinnesamlingerne. Modellen sætter lige så stille i gang, og farten er nogenlunde afstemt, så selv maksimal hastighed føles som en fornuftig modelhastighed. Jeg synes det er rigtig rart, når der er taget højde for den slags.
Jeg er meget pernitten med køreegenskaberne i mine modeller. Følgende er også i småtingsafdelingen, men alligevel. Modellen kan køre en smule uroligt i enkelte køretrin (ca. 3/4 af maksimal hastighed). Du kan korrigere dette ved at gøre følgende:
1. Sluk F1
2. Sæt CV 54 = 0
3. Tænd F1
4. Modellen vil nu blæse afsted i 1,5 sekund, mens dekoderen måler motorens parametre.
5. Når modellen stopper er dekoderen justeret.
Hvis modellen stadig kører små-uroligt kan du justere CV 56 til 128. Det reducerer styrken hvormed lastreguleringen sætter ind.
Justér evt. CV 54 til omkring 20 - 25. Disse små justeringer fjerner det meste urolige kørsel.
Belysning
Modellens digitale funktioner er begrænsede. Frontlyset tænder alt, inkl. interiørbelysning og de røde slutlys. Det er ærgerligt, at frontlyset og interiørbelysningen er koblet sammen. Jeg synes det havde været bedre, hvis jeg kunne slukke interiørbelysningen uafhængigt af frontlyset. Der sidder en 21-pin dekoder i modellen, og den sekspolede strømførende kobling burde gøre det muligt at lave.
Den strømførende kobling er i øvrigt bemærkelsesværdig nem at have med at gøre. Den kobler uproblematisk og nemt. Koblingerne skal dog stadig samles med toget i hænderne. Jeg vil anbefale dig at have fat på begge koblinger med tommeltotterne, og holde toget på hovedet når de skal trykkes sammen. Her har du mest kontrol.
Jeg håber at Heljan udgiver koblingen til løssalg. Jeg synes det er en rigtig god kobling, som jeg godt kunne bruge til nogle af mine andre tog.
For den interesserede er printet lagt ud som følger:
- Lysudgang - Fremad: Frontlys, Ym og interiørbelysning togsæt.
- Lysudgang - Bagud: Frontlys, Ys og interiørbelysning togsæt.
- AUX 1: Slutlys - Ys
- AUX 2: Slutlys - Ym
Lysstyrke er en smagssag og modellen er som udgangspunkt sat på maksimal lysstyrke. Dette er et fint udgangspunkt. Jeg har dog justeret lysstyrken på front- og interiørlys så det ikke er så kraftigt. Jeg valgte følgende indstillinger:
CV 32 = 0 (så du kan nå CV-registret med lysstyrke)
CV 262 = 4
CV 270 = 4
CV 278 = 4
CV 286 = 4
Jeg synes at værdien 4 giver et bedre lys i togsættet, da lyset ikke er så dominerende; man bemærker ikke at det er tændt, før man slukker det. Desuden hjælper det på at slutlyset godt kan lyse gennem plastikken. Dette forsvinder med justeringen. Du kan også vælge at justere slutlyset alene (CV 278 og CV 286).
Tilbehør og ekstraudstyr
Modellen leveres færdigsamlet med lukkede frontskørter og ingen koblinger. Med i kassen er der en pose med koblingsdele, hvis du ønsker at din model skal køre med godsvogne eller i dobbeltraktion.
Jeg har udstyret min model med koblinger. Bemærk at koblingsskakten ikke har kulisseføring til kortkobling, men det er absolut stadig muligt at opnå en fin kobling med en godsvogn. Jeg har monteret en Roco universalkobling, som er huskoblingen hjemme hos mig.
Der er ca. 2 mm mellem pufferne til næste vogn, og det må siges at være mere end acceptabelt når der ikke er tale om kulisseføring. Det fungerer uden problemer i min radius 3 (515 mm).
En sjov iagttagelse: Jeg synes modellen ser nøgen ud uden en stor kæmpe kobling. Men det er måske fordi jeg er vant til at se toget med koblinger. Så jeg synes Rocos universalkobling pynter på det jyske Y-tog. Smagssag, jeg ved det godt.
Modellen er sat til minimum radius 430 mm (R2). Jeg tror godt at modellen kan komme rundt her med kobling, men jeg har ikke prøvet det af.
Konklusion
Jeg har glædet mig til Y-togene kom som model, og jeg er rigtig glad for min model. Finn Lekbo har desuden fået Hobbytrade til at trykke et eksemplar af HHJ's postvogn D 232. Den købte jeg også, da Y-toget har trukket rundt med den på Odderbanen. Skægt ser det ud, når epokerne mødes!
Alt i alt en lækker model. Jeg er rigtig glad for den, og jeg vil anbefale den, hvis du går og mangler materiale til din privatbane. Det er nu chancen for Y-tog er der. Jeg ville ønske jeg kunne få alle Odderbanens seks eksemplarer, men måske trykker Heljan flere engang i fremtiden. Hvem ved.