Mit digitale tegnebræt

[Erik Olsen]

[/img]

Jeg har et sæt hovedtegninger at se efter, samt "den blå bog" fra 49'. Den er til stor hjælp, men kan du fremtrylle en gennemsskåret detailtegning af hjulets flange monteret på hjulet, vil det også være en stor hjælp.

Hovedtegningerne viser sjældent mange af hjulsættenes detaljer. Jeg har også haft stor fornøjelse af tegningerne i Damplokomotivet og dets betjening, såvel udgaven fra 1948 som udgaven fra 1925. Jeg har scannet nogle billeder fra disse bøgers bind med planer og lagt dem op på min hjemmeside (jeg kan ikke umiddelbart se hvordan man vedhæfter billeder her i forum).

http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/ ... saet_1.gif og http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/ ... saet_2.gif er ældre lokomotivhjulsæt hvor hjulringen er sikret med bolte, begge er fra udgaven fra 1925. http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/ ... saet_3.gif t lidt nyere lokomotivhjulsæt hvor hjulringen er sikret med sprængring, den er fra udgaven fra 1948.

Bemærk at på sidstnævnte hvor hjulringen er sikret med sprængring, er hjulfælgen (den yderste ringformede del af hjulstjernen) smallere end på de ældre hjulsæt hvor hjulringen er sikret med bolte. Det skyldes at sprængringens not i hjulringen af styrkehensyn skal have en vis afstand til hjulringens bagside, ligesom der skal være plads til den ansats i hjulringen som fælgen ligger an mod ved forsiden. Hjulringens bredde er stort set fast, i ældre tid 130 mm på lokomotiver og 140 mm på vogne, senere 135 mm på alt materiel.

Ved udskiftning af hjulringe på ældre materiel gik man på et tidspunkt over til at sikre alle hjulringe med sprængring. Når man havde aftaget de gamle, slidte hjulringe på hjulsættet, blev hjulsættet spændt op i en stor drejebænk mellem pinoler, og man bearbejdede nu hjulfælgene så de fik en bredde og form som er egnet til sikring med sprængring.

Først derefter blev hjulringene bearbejdet så de med et passende overmål (krympepasning) passede til den aktuelle hjulstjerne, og noten for sprængring drejet. Hjulringene blev opvarmet og pålagt, en sprængring tildannet og ilagt hvorefter hjulringens bagsiden blev bearbejdet med et særligt valseværk sådan at sprængringen blev klemt fast i noten. først efter at hjulringene var pålagt og sikret, blev hjulsættet spændt op i hjuldrejebænken mellem pinoler hvor hjulringenes sider, løbeflader og flanger blev drejet. Normalt bearbejdningstillæg på de rå hjulringe var i reglen 3-5 mm.

[gmmz]

Hej Erik

spændende læsning, hvis du skal have vedhæftet billeder, så er der en boks, lige nedenunder , hvor du skriver
upload af vedhæftede filer, klik på den og der kommer et nyt felt, der kan du gennemse dine filer og når du har fundet din fil,
find det sted i teksen, hvor filen skal være med din curser og klik på tilføj filen.

mvh
Søren

[Jesper J]

Hej Erik, helt enig med Søren, det er spændende og interessant læsning. Der er da også noget med du har været på centralværkstedet, eller noget i den stil, hvis jeg kusker rigtig !?

Nu det med rigtigheden af faconen på hjulene, må jeg tilstå at egernes facon er lavet efter hvad der så nogenlunde rigtig ud. Den hældning egerne har indad mod rammen, har jeg ikke taget med. Det skulle nok kunne lade sig gøre at få det tegnet rigtig, det tager bare noget længere tid, for jeg har ikke lavet emner på den måde før, så skal lige finde og bruge de rigtige knapper.

Nu dét dér messingstøberi i Korea, kan du huske hvad du måtte hoste for de hjul du fik lavet dér ? Man kunne jo tænke sig den løsning, at fremstille en master, hvor et tillæg eller svind er lagt til master. Og kan det overhovedet holde til det vrid der vil komme når maskinen skal arbejde ? Der kan selvfølgelig anvendes en sejg legering, som gør egerne mere elastiske. En master kan jo både være fræset og printet. Fræser jeg den kan den holde målene omkring 5-6µ afhængig af temperaturen, ved print er fineste lag jeg kender 16µ ! Ved godt der nok er skudt langt over målet at snakke µ når de tales hjul til modeltog, men når muligheden er der, hvorfor så ikke benytte den ?

Hvor langt er du egentlig nået med din G-maskine. Det vil da være super at se den trække afsted med en stribe af de vogne du har lavet som byggesæt...

Jesper

[Erik Olsen]

hvis du skal have vedhæftet billeder, så er der en boks, lige nedenunder , hvor du skriver
upload af vedhæftede filer

Jeg fandt efterfølgende et indlæg fra Klaus der beskrev det, så jeg tror jeg har forstået det nu, men tak for hjælpen. Sjovt så man kan sidde og glo på skærmen uden at kunne finde det man har brug for selvom det er lige foran næsen på en.

[Erik Olsen]

Der er da også noget med du har været på centralværkstedet

Ja, det er rigtigt. Jeg var ca. 1½ år på Komponentværksted Vest som det hed, på det gamle Centralværksted i Århus. Jeg arbejde i hele perioden med hjul/bogier, men også med værkstedets øvrige områder bortset fra sadelmagerværkstedet.

Nu det med rigtigheden af faconen på hjulene, må jeg tilstå at egernes facon er lavet efter hvad der så nogenlunde rigtig ud. Den hældning egerne har indad mod rammen, har jeg ikke taget med.

Man kan sagtens lave forenklinger, og lægger man ikke mærke til dem, er alt jo godt. På de hjulstjerner jeg linkede til billeder af, er egerne lavet med skrå forside og lodret bagside. Det er kun et gæt fordi Håvard ikke havde nogen tegninger af hjulene. Men det ser fint nok ud.

Nu dét dér messingstøberi i Korea, kan du huske hvad du måtte hoste for de hjul du fik lavet dér?

Jeg prøver at grave noget frem, om ikke andet burde jeg have en backup af e-mails fra dengang. Jeg synes ikke de var så dyre.

Man kunne jo tænke sig den løsning, at fremstille en master, hvor et tillæg eller svind er lagt til master.

Ja, det er måden at gøre det på. Så vidt jeg husker brugte jeg ikke de 5 % som Tobias Ljung nævner, men kun 4 % som jeg fik oplyst af støbefirmaet. Det kan nok betale sig at spørge dem inden man laver en model. Modellen skal helst være af metal og loddet sammen hvis der er samlinger, den skal kunne holde til varmen fra vulkaniseringen af den gummiform som skal bruges til fremstilling af voksmodellerne. Min model til egerhjulene var fræset og filet, den var sikkert ikke så fin i overfladen eller så nøjagtig som du snakker om.

Og kan det overhovedet holde til det vrid der vil komme når maskinen skal arbejde?

Ja, sagtens. Den anvendte messing er rigeligt stærk til formålet, slet intet problem der. Elasticitet skal du ikke tænke på, du vil formentlig ikke kunne måle deforationen under de kræfter modellen normalt udsættes for.

Hvor langt er du egentlig nået med din G-maskine.

Sandt at sige, så er jeg ikke blevet færdig med den, og den bliver nok heller aldrig færdig. Jeg kan stadig ikke bruge min venstre hånd til så meget efter den blodprop i hjernen jeg havde. Kedeligt nok, men det nytter ikke at græde over det.

[Jesper J]

Hej Erik
Godtnok kedeligt du ikke har styring på hånden, Går det fremad ?

Rigtig nok at, "når musikken spiller ser man det ikke", men når man selv ved det kan det nok ligge og irritere, når muligheden for at lave det ordentlig er til stede. Det er jo en maskine der skal lave arbejdet, og som kan tage en hundreddel i spån... Så en master kan være løsningen på det, hvis man ikke har evig adgang til den slags maskiner... Man kune jo være heldig i Lotto... Eller drømme videre...

Jeg vil prøve og blive helt færdig med tegningerne til alle hjulene. Det behøver vel ikke være stål de laves i til en master, alu kan nok også bruges, hvis det altså ikke opfører sig underligt når der laves vulkanisering på dem !?
Nu det med de 4% synes jeg at have hørt før !

Sjovt som det giver en fordel at kunne lave delene elektronisk først, og se alle de fejl man slipper for at spilde materiale på. Nr14 er konstrueret om flere gange, fra en fræset undervogn i én blok, over en printet til en traditionel ramme samlet af dele som man plejer. Det sidste er den bedste løsning. Der er for meget bøvl med at lave den af én stor blok, for der skal bruges nogle lange tynde fræsere som kun er anvendelige i en styret fræser...

Hvor meget mangler du på G-maskinen ? Det vil da være supergodt af blive færdig med den, ikk !?

Mvh Jesper

[Erik Olsen]

Her lige lidt tilbagemelding om priserne på støbning af lokomotivhjulstjerner til et metersporet elektrisk lokomotiv i skala 1:45. Jeg modtog hjulstjernerne i maj 2002, bestilte 90 stk, men modtog 124 stk, heraf nogle med småfejl som skulle frasorteres. Her citat fra min mail til Håvard:

"Jeg har netop fået en e-mail fra Korea Brass om at hjulstjernerne afsendes
i morgen pr. Express Mail, så jeg burde have dem i løbet af næste uge.

Jeg har indtil videre betalt flg.:

Korea Brass USD 101,10 kurs 823,27 dkk 832,33
Gebyr i Danmark dkk 70,00
Gebyr i Korea dkk 100,00

Der kan komme told og dansk moms til hvis Told & Skat opdager forsendelsen
ved ankomsten til Danmark."

Prisen var således ca. 15,60 kr. pr. stk. regnet for 90 stk. inkl. moms og gebyr. Husk at det var 2002-priser.

Modellen kan ses på http://www.folk-rovere.org/mj/

Godtnok kedeligt du ikke har styring på hånden, Går det fremad ?
Hvor meget mangler du på G-maskinen ? Det vil da være supergodt af blive færdig med den, ikk !?

Desværre går det ikke fremad. Jeg mangler krydshoveder, drivstænger, styring og en mængde armaturer og ventiler samt andre detaljer. Lidt for meget til at jeg orker at gå igang igen.

[Jesper J]

Jamen med de priser, selvom det er snart 10 år siden, ser det alligevel ud til at være inden for rækkeviede. Det vil så især kunne betale sig at lave dem sådan når det er til tendere. Til maskinen skal der dog laves en del til salg før det betaler sig. Og hvem vil betale adskellige tusind kroner for en model af en H2-maskine i spor0 ? Ikke mange i disse tider, hvis nogen overhovedet, så det bliver nok til et par stykker til "eget brug". Det er også fint for mig.
Hvad hedder firmaet så idag, hvis det stadig eksisterer ?

Så er der ikke nogen udsigt til at din G-maskine bliver færdig !? Træls. Kan en anden gøre det færdig for dig, eller hjælpe til med fremstilling af delene ?

Jesper

[Erik Olsen]

Hvad hedder firmaet så idag, hvis det stadig eksisterer ?

http://www.ljungz.com/trains/ljungs_mec ... adress.txt

[Jesper J]

Har kigget lidt på deres hjemmeside. Den ser ikke ud af så meget. Lad os håbe deres produktion er bedre end hjemmesiden...
en linket viste det rigtige sted hen.

Takker

Jesper