Hovedtegningerne viser sjældent mange af hjulsættenes detaljer. Jeg har også haft stor fornøjelse af tegningerne i Damplokomotivet og dets betjening, såvel udgaven fra 1948 som udgaven fra 1925. Jeg har scannet nogle billeder fra disse bøgers bind med planer og lagt dem op på min hjemmeside (jeg kan ikke umiddelbart se hvordan man vedhæfter billeder her i forum).Jesper J skrev:Jeg har et sæt hovedtegninger at se efter, samt "den blå bog" fra 49'. Den er til stor hjælp, men kan du fremtrylle en gennemsskåret detailtegning af hjulets flange monteret på hjulet, vil det også være en stor hjælp.
http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/ ... saet_1.gif og http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/ ... saet_2.gif er ældre lokomotivhjulsæt hvor hjulringen er sikret med bolte, begge er fra udgaven fra 1925. http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/ ... saet_3.gif t lidt nyere lokomotivhjulsæt hvor hjulringen er sikret med sprængring, den er fra udgaven fra 1948.
Bemærk at på sidstnævnte hvor hjulringen er sikret med sprængring, er hjulfælgen (den yderste ringformede del af hjulstjernen) smallere end på de ældre hjulsæt hvor hjulringen er sikret med bolte. Det skyldes at sprængringens not i hjulringen af styrkehensyn skal have en vis afstand til hjulringens bagside, ligesom der skal være plads til den ansats i hjulringen som fælgen ligger an mod ved forsiden. Hjulringens bredde er stort set fast, i ældre tid 130 mm på lokomotiver og 140 mm på vogne, senere 135 mm på alt materiel.
Ved udskiftning af hjulringe på ældre materiel gik man på et tidspunkt over til at sikre alle hjulringe med sprængring. Når man havde aftaget de gamle, slidte hjulringe på hjulsættet, blev hjulsættet spændt op i en stor drejebænk mellem pinoler, og man bearbejdede nu hjulfælgene så de fik en bredde og form som er egnet til sikring med sprængring.
Først derefter blev hjulringene bearbejdet så de med et passende overmål (krympepasning) passede til den aktuelle hjulstjerne, og noten for sprængring drejet. Hjulringene blev opvarmet og pålagt, en sprængring tildannet og ilagt hvorefter hjulringens bagsiden blev bearbejdet med et særligt valseværk sådan at sprængringen blev klemt fast i noten. først efter at hjulringene var pålagt og sikret, blev hjulsættet spændt op i hjuldrejebænken mellem pinoler hvor hjulringenes sider, løbeflader og flanger blev drejet. Normalt bearbejdningstillæg på de rå hjulringe var i reglen 3-5 mm.