Opdel tilbehør og banestrøm med en booster

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5467
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Opdel tilbehør og banestrøm med en booster

Indlæg af Søren »

Hejsa

De sidste par dage, har jeg eksperimenteret med opdelingen af tilbehørsstrøm og banestrøm ved hjælp af boostere. Det giver nogle virkelig gode fordele, hvis du gerne vil sikre driften af dit system. Jeg kører 2-skinne, så mine erfaringer er selvfølgelig gjort på det grundlag.

Hvorfor?
Ideen er at undgå en kortslutning, der sætter hele anlægget ud af drift. Typisk reagerer digitalsystemet på en overbelastning ved at trække nødstoppet. Hvis du har forbundet alt dit tilbehør til banestrømmen, vil du opleve at alt går i stå. Det har du helt sikkert prøvet mange gange.

Ideen går ud på, at forsyne skinnerne gennem en booster, der ved overbelastning kun nødstopper sig selv. Sporskiftedrev, signaler og andet tilbehør bliver forsynet fra digitalstationen eller en anden booster. Hos mig er det min Central Station 2. Ved denne fremgangsmåde kan jeg udnytte, at jeg stadig kan betjene signaler og sporskifter, såfremt der sker en overbelastning i sporet. Det giver især en fordel ved 2-skinne, hvor jeg kan rette problemer med hjertestykker uden, at skulle have fat i toget med hænderne.

Sådan gør jeg
Jeg benytter Märklin-boostere, og ved overbelastning nødstopper de kun den kreds de selv forsyner. Resten af anlægget kører videre og kan betjenes normalt. Det er lidt forskelligt fra digitalsystem til digitalsystem, hvordan boosterne reagerer. Det står som regel i manualen. For at sikre ens opførsel, undgår jeg at blande boostere fra forskellige fabrikater.

På tegningen kan du se mit test-setup. Det bestod af flere mobilstationer, samt to booster-kredse. Jeg ville vide, hvordan systemet reagerede, og hvor meget kontrol jeg havde med booster-kredse der ikke var ramt af overbelastningen.
Setup af booster-område med Märklin Digital
Setup af booster-område med Märklin Digital
Jeg testede ved at hælde et tog i et forkert stillet sporskifte, og dermed en forkert polarisering af hjertestykket. Overbelastning, sagde manden.

Følgende sker ved overbelastning
1. Boosteren i den kreds, hvor overbelastningen finder sted, vil nødstoppe sig selv. Alle andre booster-kredse er ikke ramt af nødstoppet og fungerer som normalt.
2. Centralstationen giver besked om at en overbelastning har fundet sted, samt alle mobilstationer indikerer overbelastning ved at tænde deres røde stop-knap (det er ikke det samme som nødstop, du kan betjene mobilstationen fuldstændig normalt).
3. Fra en vilkårlig mobilstation kan jeg nu kalde sporskiftet op og stille det korrekt.
4. Fra min Central Station 2, eller fra en vilkårlig mobilstation, kan jeg ophæve nødstoppet i booster-kredsen og alt er normaliseret.

Jeg har ikke testet det, men mit gæt er, at du også kan hooke en sportavle på tilbagemeldingen og stille sporskifter den vej omkring. Det må en senere test vise.

Det er sg' da meget smart! :-)

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar