For en uges tid siden købte jeg en Märklin CS2 som den naturlige udvidelse til min mobilstation. Jeg er nu i fuld gang med at "klikke rundt" og se hvad jeg kan få ud af den.
- Märklin Central Station 2 - 60215
Mit anlæg er som altid noget jeg bygger op og laver om efter behov. Jeg kan godt lide at eksperimentere med forskellige digitalsystemer og muligheder. Det kræver lidt fleksibilitet. :-) Demoen her er vist ud fra et 2-skinne synspunkt, men teorien er den samme uanset om du har 2- eller 3-skinne. Overvågningen er lidt anderledes ved 3-skinne.
Først og fremmest skal du have nogle kontaktpunkter som dit tog kan aktivere. CS2 forstår S88, så det er sådan nogle moduler du skal have. Jeg har købt mine af Stig her på forum (Speed180). De er baseret på ideer fra http://www.digital-bahn.de/ og de fungerer helt perfekt.
Fordelen ved det system er bl.a. at tilbagemeldingen er galvanisk isoleret fra CS2'eren via et power-modul. Det er det røde print på billedet. Det kører på sin helt egen strømkilde, så hvis noget brænder af, går det ikke ud over min CS2. Powermodulet koster ca. 150 kr., hvor CS2'eren er lidt dyrere. ;-) Derudover benytter det almindelige netværkskabler, som du kan købe i Elgiganten eller lign. Forbindelsen kaldes S88-N. Du kan selvfølgelig også bruge S88-N moduler fra andre producenter (Littfinski har dem allerede i sortiment og Märklin får S88-N moduler senere på året). Jeg har dog ladet mig fortælle at andre S88-N moduler skal sidde FØR power-modulet fra Digital-Bahn (måske Stig eller Moppe kan uddybe hvorfor).
- Mit setup med CS2 og powermodul til S88-N.
- Sporbesatmelder og S88 modul.
- CS2 sporplan
Modsat mobilstationen kan du vælge pr. magnetartikel hvilket format dens dekoder taler. Jeg vil dog stadig anbefale dig at lægge dig fast på ét sprog til magnetartikler. Selv har jeg lagt mig fast på DCC. Alle signaldekodere, inkl. de signaldekodere som Märklin lancerer til efteråret taler DCC. For mange digitalsprog i sporet kan give noget rod og ældre dekodere kan misforstå signalerne. Jeg oplever af og til at mit gamle signal bliver forvirret og skal nødstoppes for en stund.
- Fleischmann LINT41 passerer signal
- Toget holder i spor 2.
På skærmen går man til kontrolsiden, det er her du også kan se hvor "hurtigt" toget kører. Nederst finder du en lille skruenøgle som du klikker på. De øvrige ikoner er (fra venstre) "Programming on Main", PoM for DCC dekodere, og pendulstrækningsikonet. Hvis pendulstrækningen er aktiv lyser en lille grøn lampe på knappen. Knapperne er der kun hvis det giver mening. De fleste lokomotiver har kun et skruenøgleikon. PoM knappen er forbeholdt lokomotiver med DCC dekodere. Lokomotiver med mfx dekodere har ingen PoM-knap, da mfx dekodere kun kan programmeres via PoM og derfor ikke behøver særskilt programmeringsspor.
En anden lille detalje er uret ved siden af setup-knappen. Det er ikke den aktuelle tid, det er "modeljernbane tiden", hurtigtiden eller modeltiden. Den nyeste software til CS2'eren indeholder mulighed for modeltid, så du kan bruge CS2'eren som tidsstyring til køreplanskørsel. Tiden sendes ud på CAN-netværket og Ethernet-netværket, så en passende klient kan opfange signalet og vise klokken på f.eks. et ur eller en computer.
- Under kørsel lyser det lille pendulstrækningsikon med en grøn prik. Det betyder at toget er under automatisk styring.
Når du trykker på skruenøglen kommer du ind til indstillingerne for lokomotivet. Det er her du kan gå videre og programmere dekoderen, men du kan også justere et par småting og kortlægge funktioner.
Vi skal forholde os til acceleration og bremseforsinkelse, samt pendulstrækningen. Accelerationen og bremseforsinkelsen er lidt særlig i dette tilfælde, det er nemlig ikke dekoderens indbyggede, men CS2'eren som emulerer både acceleration og bremseforsinkelse. Når du kører med toget via CS2'eren er ignorerer den indstillingerne i dekoderen og bruger sine egne. Det gør det bl.a. muligt at køre med meget gamle dekodere, som ikke har de muligheder.
Værdierne er særligt vigtige for pendulstrækningen, da de ene og alene afgør hvor smidigt kørslen foregår. Slår du dem fra, starter og stopper toget som ved et strømløst stykke, og det ser virkelig elendigt ud.
Du kan løbende eksperimentere med dem så du får den effekt du vil have. Da indstillingerne ikke gemmes i dekoderen skal du heller ikke programmere den, hvilket jeg egentlig blev ret glad for, da jeg tunede min pendulstrækning.
- Indstillinger for lokomotivet.
Konfigurationen er pærelet. Først vælger du den kontakt som er udgangspunktet. Hos mig var det spor 2 på min station "Blumenfeld". Den overvåges af modul 1, port 1. CS2'eren behøver ikke kende antallet af S88 moduler, den regner selv ud at port 1 ligger på modul 1. Hvis du f.eks. havde skrevet port 17, vil den antage antage at det er modul 2, port 1. Det gør den fordi S88 moduler som regel har 16 porte. Så undgå moduler med andet end det. :-)
Min anden station "Hauptbahnhof" ligger på modul 1, port 4. Så i slutpunktet angiver jeg 4. Da jeg ikke har en mellemstation angiver jeg ingenting i den midterste mulighed.
- Konfiguration for pendulstrækning
- Enhedsvalg. Her vælger du hvilken CS2 der er indgangspunkt for det S88 modul der overvåges. Det er praktisk når du, som den millionær du er, har flere CS2'ere i dit netværk og sindssygt mange S88 moduler at overvåge.
- % hastighed. Hvor hurtigt skal bæstet køre. Her må du godt give den lidt gas i starten, du kan altid reducere til en behagelig hastighed. Du vil sikkert vende tilbage til dette billede mange gange og justere op og ned til du finder noget der passer. Personligt synes jeg togene skal køre stille og roligt, så derfor 20% af maks.
- Ventetid. Hvor hurtigt skal toget vente ved hvert holdepunkt. Jeg har sat min til 30 sekunder. Det giver en okay trafik. Toget kan vente helt op til en time. Det er realtid, så 30 sekunder er altså 30 sekunder og ikke 30 modelsekunder i modeltiden.
Tryk nu på alle de grønne flueben til du er tilbage på kontrolskærmen. Sørg for at toget står på udgangspunktet og peger i den retning det skal køre. Tryk på pendulstrækningsknappen og se hvad der sker. Nu kan du bruge de næste minutter på at justere hastigheder, acceleration og bremseforsinkelser. Jeg synes det er mægtig skægt.
Værd at vide
Du kan godt have flere pendulstrækninger, men du skal død og pine sikre dig, at ingen andre tog kan blande sig i trafikken på strækningen. Det er ren og skær "ping pong" tog, og hvis der holder noget på sporet, så bliver det kørt over (eller ind i). Den er ligeglad med om sporet er besat - og det skal man altså vide.
Derudover må ingen andre tog kunne komme til at aktivere de kontakter som er omfattet af pendulstrækningen, det vil ødelægge rytmen med uforudsigelige konsekvenser for automatikken. Du gør derfor klogest i at have en pendulstrækning på et sted, hvor der alligevel kun kører et tog. Eksempelvis kan det være en privatbane eller hvad du nu har.
Når du får lyst slår du bare automatikken fra og overtager styringen af toget. Du kan også slå automatikken fra, hvis du vil sende et andet tog ind på strækningen.
En lille sjov detalje, som jeg synes er mægtig god, jeg har på intet tidspunkt forholdt mig til de billeder CS2'eren viser af mine lokomotiver. Da jeg altid (også før CS2) har omtalt og navngivet mine lokomotiver med deres driftsnumre, så var det jo naturligt for mig at navngive dem på samme måde i CS2'eren. Den regnede så selv et passende billede ud. Ret nifty! :-9
Jeg synes det har været meget skægt og funktionen er absolut brugbar. Det kræver dog at dit anlæg er designet efter det, men sådan er det jo med alt automatisk. :-)