LokProgrammer

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
ml1305
Trafikelev
Indlæg: 6
Tilmeldt: 07 apr 2014, 14:56
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

LokProgrammer

Indlæg af ml1305 »

Jeg har en ESU LokProgrammer 53451, som jeg har benyttet flittigt til programmering af LokSound V3,5, bl.a. med egne lyde.

Nu er det jo LokSound V4, man kan købe, og til programmering af disse rækker mine evner åbenbart ikke. Jeg mangler simpelthen "kasserne" til de enkelte lydslots, hvori man anbragte den ønskede lyd.

Er der nogen, der kan hjælpe mig igang med at programmere LokSound V4 dekodere, og er der nogen, der har kendskab til en dansk brugervejledning hertil - ikke til de tidligere versioner. Den har jeg (Frøsigs oversættelse).

Mange hilsener
Mogens
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4858
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: LokProgrammer

Indlæg af moppe »

Hej Mogens - og velkommen til.

"Kasserne" i V4 kan/skal du selv oprette. Som begynder er det besværligt, men efter kort tid, kan du beherske det og selv tilføje endnu flere "kasser", hvilket gør at lyden i V4 dekoderne kan varieres i det uendelige.

For at komme i gang med V4 lyde, foreslår jeg at du starter med at hente en eksisterende lydfil og så "lure" hvordan den er opbygget og gerne "låne" kasserne fra denne fil, til dine egne lydstumper.
Alternativt er der en "template pack" i forvejen, hvor der er eksempler på lyde og opbygningen heraf.

Med andre ord: "Lur og lær" og stjæl med arme og ben i de ideer der allerede er brugt rundt omkring. Kig eksempelvis i ESU's egen V60 lydfil og se hvordan de har klaret at lyset dæmpes, når lokomotivet starter.

Jeg har en smule erfaring med V4 programmet, møder du specifikke problemer, så post dem her, så vil jeg forsøge at svare.....

Klaus
ml1305
Trafikelev
Indlæg: 6
Tilmeldt: 07 apr 2014, 14:56
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: LokProgrammer

Indlæg af ml1305 »

Hej Klaus

Tak for dit hurtige svar. Jeg har luret noget med kasserne, og jeg kan godt få de enkelte lydfiler op i "kassefeltet". Jeg ved bare ikke, hvordan man laver de streger, der forbinder kasserne. Hvis jeg har luret rigtigt, går man fra den sidste lydkasse helt tilbage til kassen "mute". Er det korrekt?

Jeg glæder mig til at høre fra dig. Har du tænkt på at afholde et kursus i, hvordan man programmerer i V4? Hvis ja, er du sikker på, at jeg tilmelder mig.

Mange hilsener
Mogens+
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4858
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: LokProgrammer

Indlæg af moppe »

ml1305 skrev:Jeg har luret noget med kasserne, og jeg kan godt få de enkelte lydfiler op i "kassefeltet". Jeg ved bare ikke, hvordan man laver de streger, der forbinder kasserne.
Man sætter dem ind og stiller betingelserne for, hvornår man skal gå den ene eller den anden vej.

ml1305 skrev: Hvis jeg har luret rigtigt, går man fra den sidste lydkasse helt tilbage til kassen "mute". Er det korrekt?
Mnjaaanej - det kommer an på, hvilken lyd det er man vil lave.

Den simpleste er en fløjte/klokke/horn, den mest komplekse er motorlyd.

Prøv at fortæl, hvad du specifikt roder med. Jeg er bedst til at komme med "løsningsforslag der giver forståelse" :-)


Klaus
ml1305
Trafikelev
Indlæg: 6
Tilmeldt: 07 apr 2014, 14:56
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: LokProgrammer

Indlæg af ml1305 »

Hej, Klaus

Jeg roder f.eks. med en dansk togførerfløjte, som jeg har lavet i V3,5. Den består af 3 lydenheder: init, loop og exit. Hvordan man laver stregerne, ved jeg stadig ikke. Hver gang, jeg markerer med musen, får jeg blot små firkanter, med hvilke jeg kan flytte eller ændre størrelse på kassen, og hvordan man stiller betingelserne.

I øvrigt vil jeg takke dig mange gange for hjælpen med LokSound Firmware Update, som du via ESU's forum hjalp mig med. Det hjalp, og jeg reddede 2 dekodere.

Mogens
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4858
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: LokProgrammer

Indlæg af moppe »

De "små firkanter" får du ind ved at trykke på "state", hvis du vil forbinde dem, klikker du på "transition". Herefter klikker på den første "kasse", holder museknappen nede, mens du laver en "streg" over til den næste "kasse".

Klaus
ml1305
Trafikelev
Indlæg: 6
Tilmeldt: 07 apr 2014, 14:56
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: LokProgrammer

Indlæg af ml1305 »

Hej, Klaus

Jeg har gjort, som du skrev, men det virker stadig ikke, som det skal. Vil det være for meget at spørge dig, om jeg må ringe dig op. Hvis ja, kan det først blive i morgen (onsdag) eftermiddag. Jeg ville blive meget glad, for jeg føler mig tæt på målet, men mangler de sidste trick. Du kan evt. sende dit tlf.nr. til mig på mail: moglam@mail.dk

Mogens
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4858
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: LokProgrammer

Indlæg af moppe »

Den fil der ikke virker, den zipper du lige og vedhæfter her, så kigger jeg på den og ser, hvad du mangler.

Klaus
Besvar