Jernbanehjemmeværnet

Har du spørgsmål angående forbilledet for din modeljernbane, så stil dem i dette forum.
Besvar
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5466
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Jernbanehjemmeværnet

Indlæg af Søren »

Så lærte jeg et nyt ord i dag: Jernbanehjemmeværnet.

Jeg vidste at Hjemmeværnet har mange afdelinger, men jeg anede ikke at der var noget der hedder Jernbanehjemmeværnet.
http://www.hjv.dk/VHV/BANE/Sider/forside.aspx

Om Århus-afdelingen:
"Virksomhedshjemmeværnskompagni Århus (VHK ARH), med kompagnilokaler i Skanderborg, er et virksomhedshjemmeværnskompagni, der er specialiseret inden for jernbaneområdet.

Vi løser Virksomhedshjemmeværnets kerneopgaver, som er at beskytte samfundsvigtige installationer og virksomheder samt at støtte det øvrige totalforsvar og det civile samfund.

Da vi er et kompagni med fokus på jernbanen, har vi til opgave at beskytte den del af infrastrukturen, der drives af DSB og Banedanmark. Vi afholder løbende uddannelse og øvelser for at vedligeholde vores kompetencer, og en del af vores personel er ansat ved de nævnte virksomheder.

Kompagniet har været indsat adskillige gange forskellige steder i Danmark, hvor vi har været med til at løse opgaver af samfundsmæssig betydning.

Vores særkende er engagement, fælles ansvar og kammeratskab. Vi lægger vægt på kvalitet og dybde i vores aktiviteter og har fokus på den enkeltes uddannelses- og udviklingsønsker."

Vidste I det?

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

gmmz
Lokomotivfører
Indlæg: 1577
Tilmeldt: 09 aug 2011, 11:34
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Tillig
Geografisk sted: Stilling

Re: Jernbanehjemmeværnet

Indlæg af gmmz »

Ja, ja og ja

Jeg er selv medlem i Hjemmeværs-kompagniet VHK-ARH, dog kun som reserve,
har ikke været aktiv i et par år, da arbejde og familieliv har haft førsteprioritet i de senere år.

Jeg var bl.a. med til at afspærre området i Seest, da fyrværkerifabrikken sprang i luften i 2007
http://da.wikipedia.org/wiki/Fyrv%C3%A6 ... en_i_Seest
der blev brugt mange mandetimer af de lokale kompagnier de 2 første dage efter katastrofen,
men så blev der kaldt folk ind fra hele landet, til at afløse dem,
da der skulle spærres et stort område af, bl.a. for at forhindre indbrud i de 760 husstande, der var inden for ydre afspærring,
folk havde forladt deres hjem rimeligt hurtigt, så det var ikke alle steder at tv'et var slukket,
hoveddøren var låst eller kæledyret var kommet med.
mvh
Søren Andersen

medlem af fremo,Fremodern, H0 2 skinne digital
mr-data
Stationsbetjent
Indlæg: 40
Tilmeldt: 14 apr 2013, 12:49
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Trix C

Re: Jernbanehjemmeværnet

Indlæg af mr-data »

bahnfannet skrev:Så lærte jeg et nyt ord i dag: Jernbanehjemmeværnet.

Jeg vidste at Hjemmeværnet har mange afdelinger, men jeg anede ikke at der var noget der hedder Jernbanehjemmeværnet.
http://www.hjv.dk/VHV/BANE/Sider/forside.aspx

Om Århus-afdelingen:
"Virksomhedshjemmeværnskompagni Århus (VHK ARH), med kompagnilokaler i Skanderborg, er et virksomhedshjemmeværnskompagni, der er specialiseret inden for jernbaneområdet.

Vi løser Virksomhedshjemmeværnets kerneopgaver, som er at beskytte samfundsvigtige installationer og virksomheder samt at støtte det øvrige totalforsvar og det civile samfund.

Da vi er et kompagni med fokus på jernbanen, har vi til opgave at beskytte den del af infrastrukturen, der drives af DSB og Banedanmark. Vi afholder løbende uddannelse og øvelser for at vedligeholde vores kompetencer, og en del af vores personel er ansat ved de nævnte virksomheder.

Kompagniet har været indsat adskillige gange forskellige steder i Danmark, hvor vi har været med til at løse opgaver af samfundsmæssig betydning.

Vores særkende er engagement, fælles ansvar og kammeratskab. Vi lægger vægt på kvalitet og dybde i vores aktiviteter og har fokus på den enkeltes uddannelses- og udviklingsønsker."

Vidste I det?
Ja, det vidste jeg godt, og det er blot en af flere forskellige slags special-enheder i for Hjemmeværnet. Når jeg bruger ordet "special-enhed", skyldes at Hjemmeværnet oprindeligt blev oprettet til at løse 2 opgaver; overvågning af et område og bevogtning af et område. Sidenhen er der kommet politikompagnier til (oprindelig 2 typer, men ret hurtig blev det ændret til kun en type), virksomhedshjemmeværnet (mere herom lidt senere), infanteri-enheder, særlig støtte og rekognoscering (arbejder især sammen med jægerkorpset og frømandskorpset), samt flyverhjemmeværnet og marinehjemmeværnet.
Under Virksomhedshjemmeværnet findes, eller har der været, Jernbanehjemmeværnet, Telehjemmeværn, Posthjemmeværnet. Derudover har andre virksomheder kunnet, og kan muligvis stadig, søge om at få oprettet et kompagni under Virksomhedshjemmeværnet til at stå for forskellige opgaver, oftest bevogtning hvor alm. sikkerhedsvagters bevæbning ikke anses for at være tilstrækkelig. Tilladelsen til oprettelse af sådanne kompagnier kan normalt kun gives hvis enten virksomheden løser en opgave som er vigtig for samfundet og ikke kan dækkes af andre enheder, eller hvis virksomheden arbejder med produkter eller opgaver som kan være til fare for samfundet.
Besvar