Nu er det mig, I skriver om, og det er med lidt blandede følelser at komme i bås med landsbytosser !
Det er rigtig, at jeg bl.a. ikke gider ( de meste kender I nok ):
• Jeg følger ikke den slagne vej og køber ikke kun mærkevarer
• Og basalt er jeg en fedterøv og forsøger at finde mine egne veje, så der bliver ikke blot bestilt hos xxx
• Udelader altid de små Märklin stik og klemrækker, hvor ledninger kan falde ud, så der bliver loddet i stedet
Jeg har indrettet banen ud fra ovenstående og er endt med:
Bremsemoduler fra Uhlenbrock 44200 fordi de den gang – nok omkring 2009 - var de eneste med et indbygget relæ, så der var udtag til et simpelt dagslyssignal.
Fik lavet print, så alle signaler ude på banen blinker med grønt, hvor grønt steg og faldt i styrke.
Fik lavet forsinkelses print, så der var en forsinkelse på opstart på diverse blokke for at undgå sammenstød mellem langsomme og hurtige togstammer, der kørte efter hinanden.
Købte 19 stk. LS150 i 2016 på anbefaling, fordi man fik mindst 2x 6 porte for hva’ den tidens m83 kostede ( og de var også med M. stik ) + særlig, at de arbejdede med AC strømforsyning.
Lavede sporplaner på CS2 med LS150, og det virkede.
Købte en CS3+ i 2018, og det var nok grunden, der blev lagt til de troløse forbindelser mellem CS3 – LS150 – drevene.
Oplevede flere og flere Märklin drev ( der er skiftet mindst 45 stk ), der kun ville den ene vej, så jeg begyndte også med MTB drev, før Märklin kom med de nye, og mærkeligt nok har MTB aldrig ”vandret”.
Litra.dk lavede ud- & indkørselsstyring på de to skyggebanegårde ( og det har ikke fejlet indtil dato, undtagen når et drev kun vil en vej ).
PT Madsen tog mig i skole med impulstiderne på de LS150 ( men vi kom aldrig til reset ! ), og han var næsten den eneste, der gav et positivt modspil på de vandrende drev ( han kaldte mig også et rodehoved ).
Slut 2023 er håndklædet kastet i ringen, og der skal nu prøves Märklin 3 stk m83 i stedet for 2x LS150 i ca. 4 mdr. og hvis der ingen vandring er, så bliver der nok købt alle de andre m83’er ( men afkoblerne bliver overalt nedlagt og sikkert senere fjernet fra sporene – de er for grimme ).
Alderen har også hentet mig – og jeg kan blive stresset - særlig når en indkørsel på en station skulle checkes manuelt om alt står korrekt, så derfor kom hændelser på tapetet, og de bliver med forsinkelser, for at få et indkørselssignal på rødt, når togstammen er kørt ind ….
+ fremadrettet helst 13 hjemmelavede bremsemoduler, for hvorfor købe for ca. 10.000, -, når det kan laves langt billigere og på sjovere måde !
I 2016 blev synet meget bedre efter en operation for grå stær på begge øjne, så der har også været flere rettelser nedenunder med lodningerne !
Kun pkt. 5 – 6 – 9 - 10 & delvis 12 er i forbindelse med vores CS’er.
Det er så J&B Rails historie, og vi kan vores H.C. Andersen, fordi hos os, er det – Hva’ Mutter eller Fatter gør - som er det rigtige hos os.
Jeg har søgt viden her på Baneforum – særlig omkring de vandrende – men med den slags må jeg lære at klare det selv.
Hva’, der er lavet indtil, bliver ikke brudt ned, så længe vi bor på Solbakken. Så de bremsemoduler / blink / bremseforsinkelser / Haakon’s arbejde bliver, for dem kender CS3 overhovedet ikke til ….
Om det kommer til at virke - mod alle odds - så er I altid velkommen til lidt mad eller kaffe. I får førersædet og får lov til at lege / køre med CS3+ eller Padder, og måske er også den dag endda børnebørn på besøg, for det at køre med J&B Rail skal være en leg og ikke noget alvorligt.
Aage fra M-Erfa har været en stor støtte, og han er mange gange kommet og hjulpet med nogle af disse installationer, og Haakon fra Litra.dk har også været forbi og hjulpet mig med hans elektriske hekserier, som ikke blot er et artikelnummer fra Märklin eller en anden leverandør.
For os er der glæde ved smutvejene og deres udsigter til måder, hvor jeg kan komme omkring mærkevarerne.
Til sidst en tak til alle, som er kommet med input til de der vandrende pinde …..