som Mogens skriver, så er det vigtigt at du fortæller CS3+ hvor mange S88 moduler du har tilsluttet.
Det gør du ved først at vælge System menuen, dernæst GFP3 og til sidst Indstillinger (klik på trekanten for at få felterne frem).
Hvis du har 2 S88 moduler, så skal du skrive 2 i feltet der hedder "Længde S88 bus".
Nu skriver du ikke hvor langt du er kommet, så for en sikkerheds skyld, laver jeg en lidt længere beskrivelse.
Modulernes adresser afhænger af positionen i forhold til CS3+. Det S88 modul der er direkte tilsluttet CS3+ er modul 1 og har adresserne 1 til 16. Det næste modul er modul 2 og har adresserne 17 til 32.
Du skal være opmærksom på at kablet fra CS3+ til den første S88 skal forbindes til den rigtige port. Kablet skal forbindes til den port hvor pilen peger mod CS3+.
Dernæst skal du have oprettet en tilbagemelding i Artikellisten.
Du kan oprette en artikel ved at trykke på Rediger knappen, og enten vælge Rediger Artikelliste eller Tilføj Artikel efterfulgt af S88-kontakter.
I begge tilfælde er det vigtigt at du vælger "GFP3-1" i øverste venstre hjørne, da det er den værdi der referer til S88 direkte tilsluttet til en CS3+.
Den første vil have et navn (som du selv kan bestemme), en Bus (Bus1), Modul nummer (1), og et Kontakt nummer (1 for den første).
Når du er nået så langt, så kan du afprøve din første tilbagemelding ved at forbinde "omvendt T" og "1" på første modul.
Når du ikke laver forbindelse, så skal den være "grå" og når du laver forbindelse, så skal den være "gul".
Hvis den er rød, så er der noget galt. Den kan være rød hvis der er fejl på den elektriske forbindelse mellem CS3+ og S88.
God fornøjelse
Mvh PerR