Her bygges en fiddle-yard i moduler

Præsenter din modeljernbane, dit nyeste diorama eller nyeste skud på samlingen. Husk at bruge billeder, så vi alle kan nyde det.
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5467
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Her bygges en fiddle-yard i moduler

Indlæg af Søren »

Hejsa

Her mellem J&N fik Gmmz og jeg endelig tid til, at bygge lidt på vores FREMO-moduler. Der bliver arbejdet på projektet efterhånden, som vi finder tid til det. Sådan er det jo med så meget.

Vi ønsker, at standardisere træarbejdet så meget som muligt, så vi f.eks. kan producere én type ben, én type benlås (hvor benet sættes fast på modulet) og alle moduler i ens længder. Vi har valgt, at vores moduler, både strækning og stationer, skal være 120 cm lange. Bredden bestemmes af FREMO-endestykket, der hvor modulet forbinder til andre fremo-moduler. Ved stationer er der frit spil. Vi har fundet frem til, at vores stationsmoduler bedst er tjent med min 70 cm i bredden. Det afhænger helt og aldeles af sporplanen, men 70 cm giver god plads til lidt af hvert.

Ingen succes uden fejl, det skal siges, at det er samling nr. to eller tre, som vi anser som den endelige prototype. Når vi har samlet låsemekanismerne til benene, regner vi med, at have en god skabelon for resten af modulerne. Det er lykkedes ganske fint, synes vi selv.

Her følger lidt billeder fra i onsdags, hvor vi prøvesamlede et af modulerne til vores fiddle-yard. Endestykkerne køber vi færdige, resten bygger vi selv.
Ben til modulerne
Ben til modulerne
Det var et stort arbejde at slibe alle benene, men nu er det klaret for de næste mange moduler. :-)
Kasse uden top
Kasse uden top
Vores prøvesamling af en modulkasse. Vi udnytter at den ene del af låsemekanismen, som benen sættes fast i, også kan benyttes til støtte i hjørnerne. Da modulet er en fiddle-yard, kommer der en topplade på for yderligere stabilitet. Modulet er et to-sporet modul, derfor den brede indkørsel.
Modulkasse med top
Modulkasse med top
Når pladen er lagt på, forøges stabiliteten væsentligt. Det er planen at alle vores moduler skal have en form for fast bund. På moduler, hvor der ikke nødvendigvis skal være en topplade (strækningsmoduler), sænkes bunden ned i modulet, så der er plads til landskabet, der lægges ovenpå bunden. Jeg forestiller mig en form for skumhalløj, f.eks. flamingo, som underbygning på landskabet. Det har jeg god erfaring med fra dioramaer.

Vi har pt. planlagt to stationer, en stak strækningsmoduler, samt en fiddle-yard. Det er meningen, at vi også vil kunne stille anlægget op og køre med det for os selv. Derfor bygger vi lidt mere, end hvad der normalt er nødvendigt. :-)

Humlen er, at vi bygger det, som vi selv synes er interessant. Man bestemmer altså selv, hvordan ens station eller modul skal være. Eneste umiddelbare "krav" er epoke "forholdsvis moderne" (epoke IV, V) og at man følger FREMO-retningslinjerne for god "modulskik". :-)

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4858
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Her bygges en fiddle-yard i moduler

Indlæg af moppe »

bahnfannet skrev:Her følger lidt billeder fra i onsdags, hvor vi prøvesamlede et af modulerne til vores fiddle-yard.
Så lige et kort spørgsmål:
Hvor lang en fiddle yard bliver det til?

Tænker på om der bliver plads til 22 coilvogne og en Voith Maxima, eller 20 tankvogne og en G2000?

Klaus
gmmz
Lokomotivfører
Indlæg: 1577
Tilmeldt: 09 aug 2011, 11:34
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Tillig
Geografisk sted: Stilling

Re: Her bygges en fiddle-yard i moduler

Indlæg af gmmz »

nu har vi ikke lagt os helt fast på længden,
men en 3-4 moduler, så har vi et godt bud, ved 4 moduler, så kan længste spor godt være omkring de 3.5 meter,
så der skulle gerne være plads til et godt langt tog, og hvis vi finder ud af, det ikke er langt nok, så må vi bare tilføje
et modul mere.

Søren
mvh
Søren Andersen

medlem af fremo,Fremodern, H0 2 skinne digital
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5467
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Her bygges en fiddle-yard i moduler

Indlæg af Søren »

I går kom vi længere med vores modulbyggeri. :-) Endelig! Vi har fået samlet den første prototype og monteret benlåse til benene. Som I kan se på billederne er benlåsen en simpel "klemme", der klemmer benet fast med en plade og en skrue. Det fungerer ganske fortrindeligt og er overraskende holdbart. Ideen har vi fået fra FREMO-træf, hvor vi har set lignende løsninger.
DMJU's formand banker skinnesøm i - selvom dimensionerne kan diskuteres - vi nænnede ikke at nævne noget... ;-)
DMJU's formand banker skinnesøm i - selvom dimensionerne kan diskuteres - vi nænnede ikke at nævne noget... ;-)
Her følger nærbilleder af "benlåsen". Vi mangler at montere en stopklods, der beskytter modulet mod "gennemgående" ben. Alle vores moduler får fast bundplade, men afhængig af pladens placering, vil nogle moduler have behov for en stopklods.
Benlås med ben monteret
Benlås med ben monteret
Benlås uden ben
Benlås uden ben
Næste projekt bliver at samle flere moduler. Modulet på billedet er den prototype, der skal danne grundlag for resten af modulerne. Vi har bygget en benlås, der kan fungere på alle de modultyper vi har i støbeskeen. Således skal vi kun opfinde én låsemekanisme og skære én type ben, det letter byggeriet væsentligt.

Alle modulerne bliver 120cm lange, så siderne kan skæres forholdsvis uden problemer af en standard 122x244 finerplade. Altsammen med til at lette produktionen, det er trods alt lettere at få byggemarkedet til at save pladen op end gøre det selv. :-)

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

joh
Stationsbetjent
Indlæg: 35
Tilmeldt: 10 aug 2011, 22:09
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail

Re: Her bygges en fiddle-yard i moduler

Indlæg af joh »

Jeg skulle hilse fra formanden og sige at når man arbejder sammen med de to herre, så er man nød til at slå tingene fast med 7 tommer søm både når de snakker, men så sandligt også når de arbejder, så det kan holde :lol:
Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5467
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Her bygges en fiddle-yard i moduler

Indlæg af Søren »

Hejsa

Så er der kommet gang i modulbyggeriet igen. Vi mødtes i onsdags og fik samlet flere modulkasser. Derudover arbejder vi på forbedring af benlåsene, så spænderne ikke kan ses på ydersiden af modulet. Derudover eksperimenterede vi med at kopiere de færdige endestykker, så vi kan lave vores egne i stedet. Det fungerede egentlig udmærket, så jeg tror vi kører videre med det.

Traditionen tro et billede
Modulerne bliver flere...
Modulerne bliver flere...
Jeg håber snart at kunne vise to moduler, samlet og klar til sporlægning. :-)

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Erik Olsen
Lokomotivfører
Indlæg: 266
Tilmeldt: 05 aug 2011, 13:48
Digital: Ja
Scale: N
Geografisk sted: Ishøj
Kontakt:

Re: Her bygges en fiddle-yard i moduler

Indlæg af Erik Olsen »

Kunne du ikke fortælle i detaljer om ben og benlåse. Der er ganske vist nogle billeder, men du fortæller også at I har ændret udførelsen. Dimensioner, benlængde, justeringsmulighed etc. Er der ben i alle fire hjørner af et modul, eller kun i to? Støtter to nabomoduler på hinanden, hvordan samles modulerne, og hvordan styres modulerne i forhold til hinanden?

Fortæl gerne om jeres erfaringer med udformningen.

Jeg har fire moduler som jeg skal have sat ben på, jeres løsning synes at have nogle fordele.
moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4858
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Her bygges en fiddle-yard i moduler

Indlæg af moppe »

bahnfannet skrev:Derudover eksperimenterede vi med at kopiere de færdige endestykker, så vi kan lave vores egne i stedet. Det fungerede egentlig udmærket, så jeg tror vi kører videre med det.
Kan i opnå tilstrækkelig præcision i det?

Skulle jeg lave sådan noget, satte jeg et metalrør i det ene endestykke og en metalpin i den der skal op mod den. Systemet som i et spisebord, når der skal en ekstra plade i. Her er der små runde metalpinde der stikker ud og et foringsrør i modsatte part.


Klaus
gmmz
Lokomotivfører
Indlæg: 1577
Tilmeldt: 09 aug 2011, 11:34
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Tillig
Geografisk sted: Stilling

Re: Her bygges en fiddle-yard i moduler

Indlæg af gmmz »

Hej Erik

det skal jeg da gerne uddybe
FIDDLE~1.JPG
man kan købe flere forskellige profiler til ben, men indkøbsprisen er høj pr meter,
så jeg købte nogle høvlede reglar på 45 x95 mm og savede dem af i længden 1300 mm,
så er der lidt af save af, men hellere lidt for lang end mangle 5 mm.
af dem har jeg skåret 3 ben på min rundsav, så de er 29x 45mm, derefter er slebet med sandpapir, så vi undgår splinter i fingerne.
det har holdt prisen på et ben nede på omkring 6-7kr pr ben.
selve længden af benene afhænger af højden på siden af modulet, skinneoverkanten er altid 1300mm,
vores stationmodul er ca med sider, toppladen og tilligskinner omkring 200mm høje, så benene bliver omkring 1200mm høje

vi har sat et ben i hvert hjørne af modulerne, så de kan stå selv, når der skal arbejdes på dem,
når vi sætter flere moduler sammen, kan de næste moduler godt nøjes med 2 ben, men vi har 4 ben til alle modulerne

i hjørnet af hvert modul, har vi brugt en af lægterne 29x 45mm og skåret den i næsten samme længde, som siderne af vores moduler
vi har ikke limet, men skruet skruer i de 2 sider, som klodsen (A) støder op til,

til klods (B) har jeg også skåret en høvlet regla 45x95mm op, i dimisionerne 45x 25mm
så er der ca 4 mm gab, til at spænde benet fast med,
og skåret dem af i længden 120mm og monteret den på siden af modulet i en afstand af 45mm fra klods (A)

på de første moduler har vi boret hul 8mm. hele vejen igennem modulside, klods (B) og krydsfineren og monteret en bræddebolt 8x60mm
men nu er vi gået over til, kun at bore igennem klods (B) og krydsfineren
og montere bolten 8x50mm, så bolthovedet er skjult mellem klodsen og modulsiden
selven bolten sidder 60mm oppe af siden, målt fra bunden og 115mm fra fra endestykket af modulet, målt indvendig

vi vil montere en stopklods i toppen af klods (B) som rager ind over hullet, så benet ikke ryger op gennem bunden af modulet
på denne her måde kan vi justere højden af benene med 30 mm, så modulet altid kan stå vandret.

selve modulerne samles med 8x40mm bolt, 2 spændeskiver og en vingemøtrik,
de bliver monteret 3 steder, en lige under sporet og en i hver side
der er flere steder i de fremo modul-ender vi benytter, hvor der boret 12mm huller,
dette giver mulighed for, at modulerne kan justeres, så sporet passer perfekt sammen.
mvh
Søren Andersen

medlem af fremo,Fremodern, H0 2 skinne digital
mikendk
Stationsbetjent
Indlæg: 33
Tilmeldt: 22 jan 2012, 21:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail

Re: Her bygges en fiddle-yard i moduler

Indlæg af mikendk »

Hej

det du bruge som ben kan du købe i jem og fix til 4.75 pr meter høvle og uhøvle hos xlbyg til 3.50 det er også det mangen af os i 3modul bruger som ben
Mvh

Michal Sønder
Besvar