Anyrail

[Knuddi]

Pyha, a tøzz det er svært at lave et layout.
Er der nogle gyldne tommelfinger regler?

Mvh Knud

[Søren]

Mener du i forhold til AnyRail (som er titlen på indlægget) eller tænker du på planlægning generelt?

AnyRail kender jeg ikke, men hvis det er generel planlægning så er min erfaring at det kan være frustrerende at skulle tegne og planlægge alt før du går i gang. I hvert fald når du er begynder. Jeg kan ikke anbefale det.

Jeg kan i stedet anbefale, at du køber nogle skinner og lader ideerne komme til dig mens du sætter skinnerne sammen og prøver forskellige ideer af. Dermed får du også erfaringen for hvad der virker og ikke virker, samt du får en idé om hvor du vil hen. På et tidspunkt får du måske lyst til at lave en mere fast plan og så kan du gøre det, med den yderligere erfaring du nu har. Du skal ikke købe tusindvis af skinner, men blot så du kan lege lidt med tankerne.

Hvad der angår tommelfingerregler i forbindelse med planlægning af anlæg, så har jeg nogle jeg går efter:

1. Lad være med at overfylde din plads med sporskifter og spor. Vi har en tendens til at presse så meget vi kan ind på den, ofte begrænsede, plads vi har. Vær hellere realistisk. Less is more, og du bliver mere glad for at have puttet lidt "luft" ind i anlægget.

2. Forsøg at få skabt lidt interessante sporforløb. En rundbane hvor togene bare kører rundt og rundt er meget brugt, men den bliver hurtig kedelig. En rundbane hvor togene f.eks. kører over hinanden er meget mere interessant. Et simpelt eksempel er det velkendte 8-tal, men med den variantion at krydset i stedet er en bro. Mit eget anlæg er en klassisk rundbane uden niveauer og det skal jeg ærligt indrømme er blevet meget kedeligt, meget hurtigt.

3. Hvis du kan finde plads, så skab et par områder hvor du kan rangere med togene. Det kan f.eks. være et sidespor til en fabrik eller et pakhus. Du vil blive glad for at kunne sætte en godsvogn af ved et sidespor eller lign. arbejde når du kører med dit anlæg.

4. Tyskerne benytter et begreb der bliver oversat til "paradestrækning". Ideen er at du har et længere sporforløb på dit anlæg hvor dine tog kan "strække ben". Dette er især givtigt hvis du har lange passagertog. Det er en fed fornemmelse at kunne se sine tog køre i deres fulde længde.

5. Det klassiske anlæg består af 3 ting: En station, en paradestrækning og en skyggebanegård. Togene kører fra stationen via paradestrækningen ned til skyggebanegården under anlægget. Her kan de fortsætte igennem og komme tilbage til stationen (igen via paradestrækningen). Hvis de fortsætter gennem stationen tager de en tur rundt (f.eks. under et bjerg) og kommer tilbage igen.

6. Skyggebanegården er et sted hvor du kan opbevare tog som kører på anlægget, men ikke er synlige. Man kan sige at skyggebanegården er "omverdenen". Skyggebanegården befinder sig under anlægget (i skyggen) og har ofte en lang række spor. Sørg for at designe din skyggebanegård så alle spor er lige lange. Jeg glemte dette, da jeg designede min skyggebanegård, så mine spor har forskellig længde, hvilket er jævnt irriterende at arbejde med. Det er helt klart noget jeg vil bygge om på sigt. Hvis du har alle spor lige lange, så skal du ikke bekymre dig om hvilke tog du sender ind på hvilke spor.

7. Undgå for snævre kurver. Det er fristende at benytte små radier til sine kurver, da de er meget pladsbesparende, men du vil rende ind i lokomotiver og vogne som ikke kan køre der.

Som udgangspunkt skal du undgå radier under 430 mm. De fleste producenter kalder denne radius for R2 (der er undtagelser, så kig i kataloget hos din valgte sporproducent og se hvad de skriver om deres radier). Hvis du benytter flexskinner, skal du selv måle din radius, så du sikrer at du holder dig over 430 mm.

Hvis du ikke kan undgå små radier, så sætter det en begrænsning på det rullende materiale du kan benytte. Men fortvivl ej: Det meste rullende materiale virker med en radius ned til 360 mm. Det er som oftest nævnt på lokomotivets kasse, hvis der er en minimumradius i spil. Du sparer blot dig selv for yderligere spørgsmål ved at sætte din egen minimumradius højt.

8. Undgå for stejle stigninger. Hvis du indfører niveauer så tag højde for at lokomotivet skal kunne trække sine vogne op ad stigningerne. Det kan være svært at bedømme hvor stor en stigning bliver når du sidder og tegner på computeren. Ofte undervurderer du pladsbehovet og kommer til at lave stigninger på f.eks. 8%. De færreste modeller kan klare så store stigninger. Modeller er ofte glade for stigninger mindre end 4% (jo mindre jo bedre). Da pladsen til rådighed også sætter sine begrænsninger på mulige stigninger, så er det altid en afvejning hvor store dine stigninger skal være. Det er ofte en god idé at ændre sporplanen så stigningerne bliver mindre, i stedet for at tvinge drømmen igennem og så ikke få glæde af den.

Det var lige et par hurtige tanker. Jeg håber det giver dig lidt at arbejde med.

[jhcn]

Hej Knud

Søren har allerede givet dig mange rigtig gode råd, og du vil kunne finde dem gentaget flere steder - fx i bøger om anlægsdesigns og sporplaner.
Tilsvarende kan også ofte findes på nettet, så der er masser af inspiration.
På et andet internetforum har man fået lov til at lægge en digital kopi af næsten alle numre af bladet Lokomotivet. Her har der gennem årene flere gange været guides i anlægsdesign og oplæg til anlæg/sporplaner - alle dansk inspireret.
Kig med her:
http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php

Der er endda en indholdsfortegnelse:
http://www.signalposten.dk/lokomotivet_indhold.php

Rigtig god fornøjelse!! Det her er (også!) en sjov del af vores hobby. Nogen mener at denne del ændrer sig med alderen......

[Søren]

Det ærgerlige ved den tegning er at manden tilsyneladende aldrig får bygget noget... :-/

[bygger01]

Jamen er det sådan, at det meste modeljernbane bliver bygget med hovedet på en pude ?