Mit hjemmeanlæg, dansk, K-skinner
: 23 sep 2011, 20:23
;) De første overvejelser;
Overskriften melder ud med hvad det bliver for en bane. Helt fra starten, allerede inden jeg overhovedet vidste hvor meget plads jeg ville få, blev der lagt nogen ting fast.
Valget faldt på AC, på trods af det større skinneudvalg i DC. Bl.a. det strømmæsige her kan jeg godt lide, ligesom jeg lægger vægt på driftssikkerhed og stabilitet. Og det har indtil nu vist sig at holde stik. Men så indgås der til gengæld nogen andre kompromiser. Lagde også vægt på at det skulle være digitalt, der er ikke så megen tvivl i dag. Til gengæld er der så mange ting man skal sætte sig ind i.
Når snakken går på K-skinner som blev valget, så glem alt om at køre med visse typer af trækkraft (Heljan) og lange vogne i øvrigt, på de korte K-skifter, kurveskifter og små R1- og R2-kurver. Ønsker man dette, så tag hensyn til det ved materielvalget.
Anbefalingen med noget materiel lyder på mindst 42 cm i radius, ellers fungerer det ikke uden forskellige ombygninger.
Så derfor lagde jeg mig fast på radius 4 som det mindste (det er godt 1,1 m i diameter) og lige slanke sporskifter. Det giver begrænsninger, men det er bestemt ikke umuligt at få noget fornuftigt ud af det. Også i det rum til formålet der kom ud af det. Og det har vist sig indtil nu at fungere rigtig godt med materiellet, selv med Heljans E-maskine.
Udformningen og styringen af banen;
Banen er udformet som en punkt til punkt bane med endestation og færge i den ene ende, videre til en mellemstation og så ned til en opstilling med vendesløjfe i den anden ende.
På sigt er der mulighed for at bygge et ekstra lag ovenpå via en helix der går op, til en sidebane/privatbane. Men det ligger dog ikke lige for.
Anlægget bliver indrettet i et 14 kvm opvarmet rum, og bliver bygget som et etageanlæg eller et lagdelt anlæg, som nævnt ovenfor.
Den nederste del med opstillngen er foreløbig ved at være færdig, den er bygget op med spånplade. Det er solidt, nemt, forholdsvist billigt og har vist sig at fungere rigtig godt. Den ret store helix der skal føre op fra opstillingen er også ved at være klar. Den er bygget op med gevindstænger og finer.
Til styringen har jeg valgt Commanderen fra Viessmann, der har et væld af muligheder i sig. Men vil kun komme til at gøre brug af nogen af dem, da jeg ikke er interesseret i en fuldautomatiseret bane.
Opstillingen får 9 overvågede spor, hvor det er meningen jeg selv vil "plotte" togene ind når de skal derned. Commanderen har mulighed for at indstille togveje på forhånd, og dette vil jeg komme til at gøre brug af. Da der er tale om en enkeltsporet strækning, også på helixen til opstillingen, er det ikke nødvendigt med den store automatik.
Trafikideen;
Rent tidsmæssigt snakker vi sidste halvdel af 1950´erne/første halvdel af 1960´erne. Det var jo lige i den periode der for alvor begyndte at komme gang i hjulene igen, efter de "magre" år under besættelsen og efterkrigsårene. Det der var med til at sætte det hele i gang og ikke kun i Danmark, men i en stor del af Europa, ja det var Marshallhjælpen. Det betød for alvor at landbruget blev mekaniseret (tænk bl.a. bare på de utallige Fergusontraktorer der efterhånden overfløddiggjore hestene i landbruget og betød at der kunne produceres mere) og vel indirekte gav skubbet til at Danmark udviklede sig fra et landbrugsland til et industriland. De mange industrivirksomheder betød at der skulle bruges flere hænder, og det betød efterhånden ændrede kønsrollemønstre op igennem 1960´erene. Konen kom efterhånden mere og mere væk fra de hjemlige kødgryder. Det betød efterhånden mere velstand og dermed at folk fik råd til bil. Det var jo ikke så godt jernbanemæssigt, men har valgt at det ikke skal skinne for meget igennem på modelbanen. I Tyskland oplevede de "Wirtshaftswunder" og det betød bl.a. at der kom godt gang i den tyske eksport af typisk maskiner og biler.
Rent materielmæssigt befinder vi os i perioden hvor dieseltrækkraften så begyndte at gøre sig gældende, men det er stadig sådanne at dampen har noget at have skullet sagt.
Der bliver en afstikker til nye tider med MA-lyntoget, det første blev leveret i 1963. Men der gås ikke op til litra MZ.
Der kører stadig diverse Q-vogne i godstogene, enkelte HJ-vogne er ved at slå igennem (de blev som bekendt ombygget fra Q-vogne). Og enkelte moderne godsvogne er også ved at markere sig, nemlig litra T, senere Ks og forskellige lukkede stålgodsvogne, bl.a. litra HS-T. Der kommer naturligvis også udenlandske typer, specielt tyske vogne.
Af personvogne bliver der gjort en lille afstikker op til en enkelt af de første B-vogne der blev leveret i 1964. Ellers bliver det de gængse epoke III typer der kan fås, kombineret med internationale vogne også.
Den store station på anlægget bliver Sundby, og som navnet lyder, ligger den ud til vandet. Der er helt klart hentet lidt inspiration i Helsingør, omend at pladsforholdende sætter sine begrænsninger.
Sundby har alle tænkelige faciliteter, såsom skoler, sygehus, uddannelsessteder og forskellige virksomheder både indenfor service, men også handel og industri. Endelig er der også et sommerhusområde i udkanten af byen. Kombineret med en færgeoverfart, giver det grundlag for en hel del persontrafik med tog. Færgen gør desuden at der er en hel del transittrafik igennem Sundby med godsvogne og især af udenlandske vogne men også en del danske. En vis del af den tyske og danske eksport til Sverige og Skandinavien går nemlig også igennem her, pga. kapacitetsproblemer andre steder.
Desuden ligger der også nogen virksomheder i Sundby, der har sporforbindelse til banen.
Den absolut helt store virksomhed er Andelsslagteriet, der beskæftiger rigtig mange personer. Der er en meget stor eksport herfra, så der er en livlig transport af hvide vogne.
Af faciliteter til persontogene råder Sundby Station over tre perronspor.
Desuden er der posthus med eget sidespor.
Der kommer også et pakhus til stykgods. Og naturligvis en lille læssevej med kran til vognladsningsgodset, men forholdene er trange.
Pga. trafikken, er der også et maskindepot med 21 m drejeskive i Sundby og olietankanlæg til diesel. Om det bliver en 3- eller 6-sporet remise overvejes fortsat.
Til at styre toggangen er der en signalpost i indkørselsenden af stationen og stationen har stadig sine armsignaler i behold.
Fra Sundby fortsætter banen gennem bakket og kuperet terræn med både skov og marker og 15 km fremme nås Midtby (den bakkede strækning forklarer også store togmaskiner på den enkeltsporede hovedstrækning).
Banen er naturligvis ballasteret, indhegnet og med den obligatoriske stangrække langs sporet.
Skinnerne mellem Sundby og Midtby er blevet fornyet for ikke så mange år siden, hvilket var hårdt tiltrængt. Det har betydet at hastigheden har kunnet sættes op til 120 km/t for de hurtigste togs vedkommende (lyntog, eksprestog samt hurtigtog). Og det forklarer at skinnerne er code 100 (som Märklins K-skinner jo er). Man nåede lige akkurart ikke at bruge de helt nye betonsveller, der var ved at komme frem, så sporet ligger stadig i de traditionelle træsveller.
Midtby der der kan takke jernbanen for sin vækst, har et stort parcelhusområde der er i rivende udvikling, da priserne er forholdsvis billige herude i forhold til Sundby. Brugsen har lige bygget en stor butik ude i parcelhusområdet og har dermed nedlagt sin efterhånden alt for lille butik inde i det gamle Midtby. Ligesom der lige er blevet bygget en ny skole ude i området, den gamle landbyskole var efterhånden også alt for lille.
Desværre tillader pladsen kun at vise en begrænset del af Midtby'
Midtby Station har et langt krydsningsspor samt en læssevej. Der foregår en livlig stykgods- og især vognladningstrafik til Midtby. Krydsninger er der ofte. Typisk et standsende persontog eller et rangerende godstog der må vente på et gennemgående eksprestog eller internationalt tog.
Fra Midtby går det videre ud i "hovedlandet".
Afslutning;
Det var lidt om trafikideen mm. Der kommer jo nok nogen justeringer af det hen ad vejen.
Rent tidsmæssigt kan det godt indimellem knibe med at bruge den tid man vil på anlægget. Specielt når der også er andre ting der skal passes. Men der sker da noget.
Som noget af det seneste, er jeg nu i gang med at trække fødeledninger (for ca. hver anden m), og at digitalisere sporskifterne på opstillingen. Dette er et meget stort arbejde, men det går stille og roligt frem. Helixen er meget tæt på at være færdig. Den er godt 1,1 m i diameter og går 4 ½ omgang rundt (fører undergrunden""hovedlandet" op til den synlige del af anlægget.
Mvh
Claus
Der vil efterhånden komme fotos af det hele ;)
Overskriften melder ud med hvad det bliver for en bane. Helt fra starten, allerede inden jeg overhovedet vidste hvor meget plads jeg ville få, blev der lagt nogen ting fast.
Valget faldt på AC, på trods af det større skinneudvalg i DC. Bl.a. det strømmæsige her kan jeg godt lide, ligesom jeg lægger vægt på driftssikkerhed og stabilitet. Og det har indtil nu vist sig at holde stik. Men så indgås der til gengæld nogen andre kompromiser. Lagde også vægt på at det skulle være digitalt, der er ikke så megen tvivl i dag. Til gengæld er der så mange ting man skal sætte sig ind i.
Når snakken går på K-skinner som blev valget, så glem alt om at køre med visse typer af trækkraft (Heljan) og lange vogne i øvrigt, på de korte K-skifter, kurveskifter og små R1- og R2-kurver. Ønsker man dette, så tag hensyn til det ved materielvalget.
Anbefalingen med noget materiel lyder på mindst 42 cm i radius, ellers fungerer det ikke uden forskellige ombygninger.
Så derfor lagde jeg mig fast på radius 4 som det mindste (det er godt 1,1 m i diameter) og lige slanke sporskifter. Det giver begrænsninger, men det er bestemt ikke umuligt at få noget fornuftigt ud af det. Også i det rum til formålet der kom ud af det. Og det har vist sig indtil nu at fungere rigtig godt med materiellet, selv med Heljans E-maskine.
Udformningen og styringen af banen;
Banen er udformet som en punkt til punkt bane med endestation og færge i den ene ende, videre til en mellemstation og så ned til en opstilling med vendesløjfe i den anden ende.
På sigt er der mulighed for at bygge et ekstra lag ovenpå via en helix der går op, til en sidebane/privatbane. Men det ligger dog ikke lige for.
Anlægget bliver indrettet i et 14 kvm opvarmet rum, og bliver bygget som et etageanlæg eller et lagdelt anlæg, som nævnt ovenfor.
Den nederste del med opstillngen er foreløbig ved at være færdig, den er bygget op med spånplade. Det er solidt, nemt, forholdsvist billigt og har vist sig at fungere rigtig godt. Den ret store helix der skal føre op fra opstillingen er også ved at være klar. Den er bygget op med gevindstænger og finer.
Til styringen har jeg valgt Commanderen fra Viessmann, der har et væld af muligheder i sig. Men vil kun komme til at gøre brug af nogen af dem, da jeg ikke er interesseret i en fuldautomatiseret bane.
Opstillingen får 9 overvågede spor, hvor det er meningen jeg selv vil "plotte" togene ind når de skal derned. Commanderen har mulighed for at indstille togveje på forhånd, og dette vil jeg komme til at gøre brug af. Da der er tale om en enkeltsporet strækning, også på helixen til opstillingen, er det ikke nødvendigt med den store automatik.
Trafikideen;
Rent tidsmæssigt snakker vi sidste halvdel af 1950´erne/første halvdel af 1960´erne. Det var jo lige i den periode der for alvor begyndte at komme gang i hjulene igen, efter de "magre" år under besættelsen og efterkrigsårene. Det der var med til at sætte det hele i gang og ikke kun i Danmark, men i en stor del af Europa, ja det var Marshallhjælpen. Det betød for alvor at landbruget blev mekaniseret (tænk bl.a. bare på de utallige Fergusontraktorer der efterhånden overfløddiggjore hestene i landbruget og betød at der kunne produceres mere) og vel indirekte gav skubbet til at Danmark udviklede sig fra et landbrugsland til et industriland. De mange industrivirksomheder betød at der skulle bruges flere hænder, og det betød efterhånden ændrede kønsrollemønstre op igennem 1960´erene. Konen kom efterhånden mere og mere væk fra de hjemlige kødgryder. Det betød efterhånden mere velstand og dermed at folk fik råd til bil. Det var jo ikke så godt jernbanemæssigt, men har valgt at det ikke skal skinne for meget igennem på modelbanen. I Tyskland oplevede de "Wirtshaftswunder" og det betød bl.a. at der kom godt gang i den tyske eksport af typisk maskiner og biler.
Rent materielmæssigt befinder vi os i perioden hvor dieseltrækkraften så begyndte at gøre sig gældende, men det er stadig sådanne at dampen har noget at have skullet sagt.
Der bliver en afstikker til nye tider med MA-lyntoget, det første blev leveret i 1963. Men der gås ikke op til litra MZ.
Der kører stadig diverse Q-vogne i godstogene, enkelte HJ-vogne er ved at slå igennem (de blev som bekendt ombygget fra Q-vogne). Og enkelte moderne godsvogne er også ved at markere sig, nemlig litra T, senere Ks og forskellige lukkede stålgodsvogne, bl.a. litra HS-T. Der kommer naturligvis også udenlandske typer, specielt tyske vogne.
Af personvogne bliver der gjort en lille afstikker op til en enkelt af de første B-vogne der blev leveret i 1964. Ellers bliver det de gængse epoke III typer der kan fås, kombineret med internationale vogne også.
Den store station på anlægget bliver Sundby, og som navnet lyder, ligger den ud til vandet. Der er helt klart hentet lidt inspiration i Helsingør, omend at pladsforholdende sætter sine begrænsninger.
Sundby har alle tænkelige faciliteter, såsom skoler, sygehus, uddannelsessteder og forskellige virksomheder både indenfor service, men også handel og industri. Endelig er der også et sommerhusområde i udkanten af byen. Kombineret med en færgeoverfart, giver det grundlag for en hel del persontrafik med tog. Færgen gør desuden at der er en hel del transittrafik igennem Sundby med godsvogne og især af udenlandske vogne men også en del danske. En vis del af den tyske og danske eksport til Sverige og Skandinavien går nemlig også igennem her, pga. kapacitetsproblemer andre steder.
Desuden ligger der også nogen virksomheder i Sundby, der har sporforbindelse til banen.
Den absolut helt store virksomhed er Andelsslagteriet, der beskæftiger rigtig mange personer. Der er en meget stor eksport herfra, så der er en livlig transport af hvide vogne.
Af faciliteter til persontogene råder Sundby Station over tre perronspor.
Desuden er der posthus med eget sidespor.
Der kommer også et pakhus til stykgods. Og naturligvis en lille læssevej med kran til vognladsningsgodset, men forholdene er trange.
Pga. trafikken, er der også et maskindepot med 21 m drejeskive i Sundby og olietankanlæg til diesel. Om det bliver en 3- eller 6-sporet remise overvejes fortsat.
Til at styre toggangen er der en signalpost i indkørselsenden af stationen og stationen har stadig sine armsignaler i behold.
Fra Sundby fortsætter banen gennem bakket og kuperet terræn med både skov og marker og 15 km fremme nås Midtby (den bakkede strækning forklarer også store togmaskiner på den enkeltsporede hovedstrækning).
Banen er naturligvis ballasteret, indhegnet og med den obligatoriske stangrække langs sporet.
Skinnerne mellem Sundby og Midtby er blevet fornyet for ikke så mange år siden, hvilket var hårdt tiltrængt. Det har betydet at hastigheden har kunnet sættes op til 120 km/t for de hurtigste togs vedkommende (lyntog, eksprestog samt hurtigtog). Og det forklarer at skinnerne er code 100 (som Märklins K-skinner jo er). Man nåede lige akkurart ikke at bruge de helt nye betonsveller, der var ved at komme frem, så sporet ligger stadig i de traditionelle træsveller.
Midtby der der kan takke jernbanen for sin vækst, har et stort parcelhusområde der er i rivende udvikling, da priserne er forholdsvis billige herude i forhold til Sundby. Brugsen har lige bygget en stor butik ude i parcelhusområdet og har dermed nedlagt sin efterhånden alt for lille butik inde i det gamle Midtby. Ligesom der lige er blevet bygget en ny skole ude i området, den gamle landbyskole var efterhånden også alt for lille.
Desværre tillader pladsen kun at vise en begrænset del af Midtby'
Midtby Station har et langt krydsningsspor samt en læssevej. Der foregår en livlig stykgods- og især vognladningstrafik til Midtby. Krydsninger er der ofte. Typisk et standsende persontog eller et rangerende godstog der må vente på et gennemgående eksprestog eller internationalt tog.
Fra Midtby går det videre ud i "hovedlandet".
Afslutning;
Det var lidt om trafikideen mm. Der kommer jo nok nogen justeringer af det hen ad vejen.
Rent tidsmæssigt kan det godt indimellem knibe med at bruge den tid man vil på anlægget. Specielt når der også er andre ting der skal passes. Men der sker da noget.
Som noget af det seneste, er jeg nu i gang med at trække fødeledninger (for ca. hver anden m), og at digitalisere sporskifterne på opstillingen. Dette er et meget stort arbejde, men det går stille og roligt frem. Helixen er meget tæt på at være færdig. Den er godt 1,1 m i diameter og går 4 ½ omgang rundt (fører undergrunden""hovedlandet" op til den synlige del af anlægget.
Mvh
Claus
Der vil efterhånden komme fotos af det hele ;)