hansen9 skrev:For 40 år siden var jeg meget ivrig tog-entusiast. Så kom tiden med børn o.s.v. så det måtte droppes. Nu er min kone sandelig forståelig overfor at jeg skal igang igen - vel vidende at det er dyrt. Men hun kan godt tænke sig "et bjerg med en kirke på toppen". Jeg har prøvet at købe et par startsæt i Aldi, de virker udmærket - der er oveni et par byggesæt med. Der er digital håndstyring af togene, men jeg mindes jo gamle dage med el-sporskifte, signalstyring og lys i husene. Hvad skal der til for at komme tilbage til gamle tider, og hvor mange mill. skal jeg afsætte?
Den digitalstyring der følger med startsættene fra Aldi er ikke den bedste, det virker, toget kan køre, men så er det også det. :o
Hvis du vil have en mere egnet styring kunne en Mobilstation 2 (MS2) være en mulighed, med den kan du styre flere tog samtidig, desuden kan du styre sporskifter og signaler. :)
Sporskifter kan styres digitalt eller analogt, de kan også styres både digitalt og analogt.
For at styre sporskifter skal du have en dekoder der omsætter det digitale styresignal til analoge skiftesignaler til sporskifterne.
Når det er C-skinner er der to muligheder.
Indbygget dekoder og drev i hvert sporskifte eller indbygget drev og dekoder af K83 type der er fælles for 4 alm. sporskifter.
De indbyggede dekodere er dyrere i brug, end dekoder af K83 type, men hvis man er heldig kan man finde drev og indbygningsdekoder på tilbud, så bliver prisforskellen ikke så stor.
Til en bane der bliver lagt på spisebordet når der skal køres, er den indbyggede type det letteste, da der ikke skal trækkes ledninger til sporskifterne.
Til en fast bane, er der andre muligheder. Märklin's sporskiftedrev har ikke det bedste ry, de er forsynet med nogle elendige endestop, der bliver defekte.
Derfor skal man så vidt muligt sørge for udskæringer i pladen så drev kan udskiftes uden at pille det hele fra hinanden.
En anden mulighed er at benytte små servoer til skift af sporskifterne.
Det er muligt at køre med toget digitalt, og styre sporskifter og signaler på den gammeldags facon.
Ud over MS2 er der CS1 og CS2 der giver flere muligheder, her kunne en CS1 med en ESU opdatering være et billigere alternativ til en CS2.
Lys i husene forsynes over særskilt strømforsyning, det kan tændes og slukkes via en K84 dekoder, der også kan benyttes til at koble kørestrøm til og fra på afsnit af banen.
Der er andre digitale styringer end Märklins der kan benyttes.