CS2 for PC - udgået?
Hej alle
Jeg har været væk fra mit modeltog nogle år, og er på vej tilbage. Jeg har fået min CS2 på nettet, og kan bruge min telefon som håndkontrol med RemoteCS2. Det er ikke nær så flot som Märklins gamle app, men nu ikke supporterede version, men det virker OK. For 6 år siden havde jeg også adgang fra min PC. Ikke bare webserveren, men en ret fin "CS2 nummer to", hvor man havde fin grafik og kunne have både layout og control på samme store skærm. Se evt Sørens fine omtale af dette fra 2017. På Märklins hjemmeside reklamerer de på downloadsiden med, at man bare kan hente den under punkt 3. Punkt 3 er der bare ikke! :-) Jeg leder efter CS2.exe installationsfilen. Har de også droppet denne fine feature, eller er det mig der er en klovn? Jeg har søgt alle vegne, men der er ikke rigtig noget nyt på Stummi, eller flere andre fora siden 2022. Mvh. Henrik