Ole Christiansen skrev: ↑04 dec 2025, 15:27
Er jeg mongol, eller er det bøvlet at få digital til at køre.
Nej og nej.
Digitalt er nyt (for dig) og du skal lære og ikke mindst forstå, hvordan det hænger sammen. For det er meget anderledes en det analoge du måske kendte engang.
Men digitalt er bare så meget bedre, når først du har lært det.
Og du er kommet til det rette sted, hvad læring angår :-)
Det første jeg vil anbefale er at du får din MobilStation 2 (MS2) opdateret.
Kender du nogen der har en CS3 (Märklins store central)? De kan nemlig opdatere den for dig.
Så har du en fantastik simpel controller.
Det næste jeg vil anbefale dig er at få styr på, hvad det præcist er for noget udstyr du har.
Du skriver F-maskine, det er nok - som Peter skriver - en af de gamle startlokomotiver der har fået en dekoder indbygget.
Vip overdelen af lokomotivet, tag et par billeder og post dem her. Så kan vi hjælpe dig med, hvad det er for en dekoder og ikke mindst hvordan man får den tilføjet i din MS2.
Du skriver E-maskine. Sådan en kender jeg godt, vi (modelbanen i Hadsten) har en med et Trix klistermærke på. Det er samme maskine bare uden slæbesko.
Den bør selv melde sig til din (opdaterede) MS2, hvis du stiller den på sporet.
Så lige om lidt er du i gang med at køre med to lokomotiver.....
Og lidt derefter har du købt det tredje :-)
Klaus