Det kan muligvis skyldes at hjulene mister kontakt og ikke slæbeskoen. Jeg har selv et trevejsskifte og et krydsskifte, som har givet problemer med visse korte lokomotiver. Problemet kan være i den ene eller den anden retning og måske kun i en af afdrejningerne osv. I disse sporskifter kører den ene side af lokomotiver et stykke af vejen på en plastikskinne og er så afhængig af strømforbindelse på den anden side, og hvis lokomotivet løftes eller vipper en anelse, går det i stå.
Der er godt nok nogle metallameller i bunden af sporet, som det måske er meningen af hjulflangerner skal komme i kontakt med (?), men loks med korte flanger når ikke ned i bunden.
Jeg har selv løst problemerne med en lille smule strømførende maling ovenpå noget af plastikskinnestykket og med forbindelse ned til lamellen i bunden. Det skal gøres med forsigtighed for ikke at pladre det hele til og skabe andre problemer, og det er heller ikke en slidstærk løsning. Malingen kan fjernes igen med fortynder på en fin pensel eller vatpind (bare pas på at den ikke angriber plastik). Malingen jeg brugte var Busch 5900.
... der kan måske være risiko for kortslutning, hvis slæbeskoen på et sted kommer i berøring med et malet skinnestykke, så forsigtighed tilrådes, men der følger fortynder med i sættet, så malingen kan fjernes.