Side 1 af 1

Smøring af Märklin 81845

: 29 nov 2020, 17:47
af Lincoln

Jeg har et lille julelokomotiv, der skal smøres inden alle de rejsende og julegaverne kan blive transporteret :D

Men brugsanvisningen er lidt upræcis mht smøring. Der er vist et billede af loket uden overdel i profil, og så med en pil pegende på toppen af loket. Kigger jeg på oversiden af loket, så ser jeg dog ikke umiddelbart nogen indlysende steder at smøre det :?:

Kan nogen udpege stedet? :)


Re: Smøring af Märklin 81845

: 29 nov 2020, 19:07
af ptmadsen

Så vidt jeg kan se peger pilene på hvor hjulakslerne går ind i bundrammen / lejerne og det er der en minimal mængde af olie skal tilføres. Brug en knappenål og tilfør kun den mængde olie der hænger ved spidsen efter at den har været dyppet i olie.

venlig hilsen
Peter Madsen


Re: Smøring af Märklin 81845

: 29 nov 2020, 20:03
af Lincoln

Men den anden pil? Den til venstre?


Re: Smøring af Märklin 81845

: 29 nov 2020, 20:18
af ptmadsen

Den anden pil viser snekkedrevet og evt. tandhjul imellem motor og aksler, her kan du med fordel bruge en meget lille smule konsistens fedt eller silikone fedt idet det vil blive hængende ved snekke og tandhjul længere som olie.

Venlig hilsen
Peter Madsen


Re: Smøring af Märklin 81845

: 30 nov 2020, 07:54
af marklinbygger

hej

det kan også være at der er et smøre punkt til motor ankeret
på den side der sidder i metal

mvh marklinbygger


Re: Smøring af Märklin 81845

: 30 nov 2020, 08:36
af moppe

Den er ikke med gammel motortype, så den kræver næppe den store smøring.

I det hele taget, så er smøring efter 20 timer ganske rigeligt, går der 40 eller 80, klarer lokomotivet det nok så rigeligt.

Klaus


Re: Smøring af Märklin 81845

: 30 nov 2020, 13:47
af marklinbygger

derfor kan der vel godt være et leje el. tandhjul der skal have et skvat olie

mvh marklinbygger


Re: Smøring af Märklin 81845

: 30 nov 2020, 19:15
af ptmadsen

Hej!
Da Märklin 81845 er størrelse Z skal du være yderst sparsom med smørelse. Selve motoren kan du sammenligne med div. motorer monteret i din computer = HD hvis ikke SSD og eventuelle disk drev, hvor tit smører du dem ???.

Venlig hilsen
Peter Madsen


Re: Smøring af Märklin 81845

: 01 dec 2020, 21:47
af Godsbanen

Motorer i harddiske skal jo slet ikke smøres. Det er en helt anden type uden gear og nogen særlig belastning.


Re: Smøring af Märklin 81845

: 02 dec 2020, 10:16
af Lincoln

Jeg kunne se at loket i hvert fald har været smurt fra fabrikkens side. Og det kørte +20 timer sidste år, hvor jeg købte det. Nu har det fået bittesmå dråber på akslerne og de små aksler fra motoren, der er synlige udefra, og det kører ganske fortrinligt. :)