Märklin ombytter ikke længere drev uden kvittering, det er korrekt. Men det er egentlig kunden lige meget, hvis det er købt i en butik, som var det nyt, og kunden kommer hjem og det ikke virker, så er det butikkens ansvar at sørge for, at der kommer til det. Lige meget hvad Märklins praksis er.
Enten via ombytning eller reparation, hvis det vurderes at det er billigere. Det er det næppe i dette tilfælde.
En reperation er IKKE, at bridge endeafbryderen, da det fjerner den eneste sikkerhed der er for at coilen ikke brænder over. Det fungerer ved digitaldrift, fordi centralen slukker for strømmen til drevet, men det er ingen garanti. Det kan ikke understreges nok, at man ikke bør udføre det hack. Drevet skal virke, og det gør de nye drev også, da årsagen til at de gamle drev fejlede er fjernet.
Drev med det gamle design er alle drev fra før maj 2015. Butikker kan godt have gamle lagre liggende, hvorfor et drev købt som nyt, stadig kan have problemet, hvis det er gammelt. Det er dog efterhånden ved at være sjældent jeg ser dem.
Der er 3 varianter af drev, hvor alle kan have problemet: 74490, 74491, 74492 (StartUp kabling). Det er derfor serienummeret der afgør designet.
Der kan jo være mandagsmodeller, så når ovenstående er sagt, så er jeg nysgerrig på hvad serienummeret er på det drev vi taler om her. John, kan du aflæse det og lægge det op? Alternativt tage et billede?
Serienummeret står under Märklin logoet på drevet.