Märklin og Trix H0 nyheder 2018
: 13 jan 2018, 07:24
Hejsa
Det er næppe gået nogens næse forbi at der er kommet Märklin og Trix nyheder for 2018. Her er lidt yderligere highlights og information.
PDF versioner:
Märklin: https://www.maerklin.de/de/produkte/pro ... prospekte/
Trix: https://www.trix.de/produkte/produkt-in ... neuheiten/
Legetøjet først
Scroll længere ned, hvis det ikke interesserer dig. :-)
MyWorld
Märklin MyWorld bliver udvidet med forskellige nye produkter. Blandt andet en Airport Express højbane, hvor børn på en nem måde kan bygge modeltog i flere niveauer. Der er desuden fokus på leg med andre typer legetøj også. F.eks. er den ny lufthavn kompatibel med Majorette Creatix systemet hvor børn kan bygge veje til Majorettes legetøjsbiler.
Jim Knopf
Historien er ikke så kendt i Danmark, men den er enorm i Tyskland. Temaet er baseret på Michael Endes (ham der også skrev "Den uendelige historie") bog om drengen Jim, hans ven Lukas Lokomotivfører og deres eventyr med lokomotivet Emma (som nok ligner et damplokomotiv, men Emma kan også sejle, flyve, være ubåd og hvad der måtte kræves i historien). I bogen skal Jim og Lukas redde en prinsesse, der er taget til fange af piratbanden "Die Wilde 13". Til påske kommer der en filmatisering af bogen, og i den forbindelse kommer der en stak modeller baseret på figurerne fra filmen.
Modellen af Emma er i overstørrelse i forhold til H0 men kører på C-spor. Modellen leveres med mfx-dekoder, lys- og lydfunktioner.
Fun fact: Du kan finde utallige referencer til historien om Jim og Lukas mange steder i den tyske jernbaneverden. Hvor mange lokomotiver hedder ikke "Emma" og en hel sammenslutning af modelbutikker kalder sig "Die Wilde 13". Derudover er historien opført som teater mange gange, produceret som tegnefilm, og kørt i mange år som populært dukketeater i fjernsynet. Temasangen fra serien er indspillet i adskillige versioner under titlen "Eine Insel mit Zwei Bergen" (en ø med to bjerge).
Selv om nitterne, grundet overstørrelse, er mere synlige, er denne produktserie næppe noget for de som tæller dem. ;-)
Trailer fra filmen
Modeltoget
Märklin H0 - Klassiker
Märklin Klassiker er et nyt koncept der omhandler standardsortiment. Modeller mærket med Märklin Klassiker er således ikke engangsproduktioner, men løbende produktioner. Du kan derfor altid få fat på en model med mærket Märklin Klassiker, kontakt din forhandler og bestil modellen. Der er ingen ventetid - nemt og enkelt.
Første modeller i Märklin Klassiker serien er udvalgt som gode repræsentanter for deres respektive epoker. I første omgang er det epoke III og IV. Klassikere er modeller som mange kunder må forventes at skulle bruge én eller flere af.
Vigtigt at forstå: En Märklin Klassiker er altså ikke en andenrangs- eller billig model. Klassiker betyder blot, at modellen repræsenterer en klassiker for sin epoke og at modellen er en del af Märklins standardsortiment og dermed ikke en engangsserie.
Opgraderet V200
En af modellerne er værd at fremhæve, modellen er en opgraderet model af V200 lokomotivet. Modellen har fået ny teknik med centerophængt motor og træk på alle aksler via kardanaksler. Dette er en længe ventet opgradering. Derudover er modellen visuelt forbedret med nye detaljer i motorrummet. Varenummer 37806.
Modellen leveres også til 2-skinne under Trix. Varenummer 22754. Andre klassikere for epoke IV er V100 og V60. Se Märklin kataloget for yderligere oplysninger.
Märklin og Trix - H0
En stadigt stigende trend i nyhederne er "moderne tog". Der er lagt vægt på epokerne IV og VI. Dette er tilfældigvis mine foretrukne epoker, hvilket farver gennemgangen en smule. Du må kigge i kataloget for de mange modeller i epoke III.
TEE 16 - Rheingold-Flügelzug / "Club Rheingold"
Fejringen af jubilæer for vogne i bordeauxrød (eller blå) og beige vil ingen ende tage - og i år er ingen undtagelse. TEE festen fortsætter i år. Det skal selvfølgelig fejres med et togsæt. Så her kommer det såkaldte "Rheingold-Flügelzug" i sin 1986 udgave med vogne i bordeaux rød og beige og med det orange mavebælte, der skulle signalere "eksklusivitet" til passagererne. Med til sættet hører en selskabsvogn "Club Rheingold" med et hav af lydfunktioner.
Oprangeringen er:
- 2 x Avmz 111.1
- 1 x WGmh 854 (selskabsvognen)
- 1 x Apmz 122
Togsættet trækkes af BR 110 (bügelfalte) opdateret så den ser ud som den gjorde i 1986. Togsættet består af fire vogne. Hvis du tjekker "Rheingold-Flügelzug" på Google Billeder, så kan du se adskillige eksempler på oprangeringen af det meget korte lyntog.
Modellerne er tilgængelige fra Märklin som togsæt (26983) og fra Trix som individuelt vognsæt (23485) og et lokomotiv (22064).
Baureihe 102
Til regionaltrafikken har DB anskaffet sig lokomotiver af typen Skoda 109 E. Märklin og Trix leverer en model til en særdeles fordelagtig pris. Modellen er med mfx og DCC, samt lys- og lydfunktioner. Derudover er det værd at bemærke at modellens koblinger er med kulisseføring.
Meget vigtigt: Denne gang er der altså tale om ÆGTE kortkoblinger og ikke "stikkejavert"-koblinger som på tidligere modeller i 36xxx serien!
Modellen leveres både i sin DB udgave, men også i udgaven fra de tjekkiske jernbaner. Trix modellen af den tjekkiske version leveres valgfrit med lyddekoder eller uden dekoder. DB modellen leveres kun med lyddekoder.
Moderne InterCity dobbeltdækkervogne
Til InterCity drift har DB anskaffet sig dobbeltdækkervogne. Vognene er indsat i drift hvor der ikke benyttes togsæt.
Märklin og Trix producerer vognene i længdeskala 1:93,5 (standardlængde for UIC-X passagervogne fra Märklin). Det er første gang at dobbeltdækkervognen kommer i denne længdeskala. Det har den fordel at vognen kan komme rundt på dit anlæg hvis du har små radier (R1) og monteret tilbehør. Du skal derfor ikke bekymre dig om master, signaler og hvad du ellers måtte have langs dine spor.
Bemærk desuden at der er taget hensyn til detaljer, som f.eks. at styrevognen er længere end passagervognene.
Der produceres følgende varianter:
1 x DApza 687.2 (1. klasse)
3 x DBpza 682.2 (2. klasse)
1 x DBpbzfa 668.2 (styrevogn, 2. klasse)
Vognene leveres med indvendig belysning og strømførende koblinger. Styrevognen leveres med mfx-dekoder, som gør det muligt at styre belysningen i hele vognstammen, samt tænde og slukke frontlyset, destinationsskiltet og slutlyset. Styrevognen har desuden fjernlys.
Der produceres i alt fem forskellige vogne, så du kan oprangere en prototypisk togstamme. Alle vogne har individuelt nummer.
Derudover produceres også et lokomotiv af typen BR 146.2 til at trække vognene. Bemærk her at lokomotivet er en meget detaljeret udgave, igen med kortkobling og et hav af påsatte detaljer. Det er ikke en "hobbymodel"!
Alle modeller fås også til 2-skinne drift under Trix. Se Trix-kataloget for yderligere oplysninger.
Dobbelt containerbærevogn type Sggrss 80 (DB Sggrss 733).
Konstrueret helt fra bunden kommer den dobbelte containerbærevogn af typen Sggrss 80. Vognene kommer over det meste af Europa og der bliver udgivet en stak med forskellige containere.
Fælles for dem alle er:
- Seks aksler.
- Containere fra Maersk, Hapag-Lloyd, Evergreen, "K" Line og Capital.
- Kan læsses med 2 40 fods containere. Containerne kan tages af og stables (det velkendte Märklin container-system).
- Der kommer forskellige modeller fra Märklin og Trix, så hold øje med begge kataloger.
Schweiz - BLS type 475
Endelig en BLS Vectron som faktisk kan bruges lidt over det hele. Jeg har billeder af forbilledet i Hannover trækkende rundt med intet ringere end en Rheingold togstamme. Så her er muligheder for at lade fantasien få frit spil. Helt sikkert en model jeg planlægger at kigge efter.
Modellen er med mfx, DCC, lyd- og lysfunktioner. Den fås som både Märklin (36198) og Trix model (22095). Danmark
Det er lidt småt med danske nyheder i år, men på lokomotivsiden kan du hente en vintage udgave af N-maskinen (i dobbeltpak med et tysk damplokomotiv). Pakken er en retro-udgave og nok mest af alt henvendt til samlere af retro-produktioner.
Derudover kommer der en T-maskine og et sæt med P-vogne læsset med kul.