Side 1 af 1

Besøg på Hobbymesse - Kjellerup

: 25 sep 2016, 08:43
af Søren
Hejsa

Hermed en beretning fra landevejen. Gmmz og jeg var en hurtig og spontan smuttur til Hobbymesse i Kjellerup. Det var en god tur og, traditionen tro, kom der da også lidt med hjem.

Udstillingen strækker sig fra lørdag til søndag, så der er mulighed for at komme derud i dag, hvis du skulle få lyst.
hobbymesse_plakat.png
Derudover fik vi prøvet det nye stykke motorvej fra Låsby over Silkeborg. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor meget jeg glæder mig til næste gang jeg skal til Herning. Det var en sand fornøjelse at suse forbi Silkeborg - slut med endeløse bilkøer, Funder bakke og spildt tid. Kortet i GPS'en var ikke opdateret, så den brugte meget tid på at være forvirret, og sur over at vi kørte 110 km/t i en 50 km zone. :-) Men nok om det.
overblik_arena_midt.jpg
Arrangementet fandt sted i Arena Midt i Kjellerup, som er en multihal med overraskende gode forhold, både parkering og faciliteter. Det er virkelig et super lækkert sted.

Cafeteriet er på første sal, så der er god mulighed for at få et godt overblik over udstillingen - og gode billeder til senere. :-)
hallen-oversigt_a.jpg
hallen-oversigt_b.jpg
Fredensborg Modeljernbaneklub "Lille Nord"
FdMJK havde taget deres flotte modulanlæg med. Der er mange detaljer som er interessante for øjet.

Dele af anlægget er interaktivt, så et tryk på en knap starter de små brandbiler. Til stor glæde for de mindre - og måske også de lidt større ;-)
anlaeg_fredensborg_a.jpg
anlaeg_fredensborg_b.jpg
anlaeg_fredensborg_c.jpg
Jeg var især vild med underføringen, hvor de to hovedspor krydser hinanden. Det er en super spændende idé.
anlaeg_fredensborg_d.jpg
...og med jernbanefærgen og det lille havneområde.
anlaeg_fredensborg_e.jpg
Modeljernbaneklubben Gudenåen, Randers
Mjk Gudenåens udstillingsanlæg udmærker sig ved at mange af bygningerne er kopier af originale bygninger fra klubbens område. Hvis man er i tvivl, kan man læse om forbilledet på skiltene over anlægget.
anlaeg_gudenaaen_a.jpg
anlaeg_gudenaaen_b.jpg
N-Modulvest, Vejle
N-Modulvest bygger modulanlæg efter FREMOs standard. De havde et lille udsnit af deres anlæg med og der blev kørt tog fra nær, fjern og alle epoker. "Det tager vi ikke så tungt", var svaret - og sådan skal det være.

Der kunne opleves tog fra både Franking, DDR (Østtyskland), Tyskland og England.
anlaeg_n-modulvest_a.jpg
anlaeg_n-modulvest_b.jpg
anlaeg_n-modulvest_c.jpg
Videbæk-Skjern Veteran og Modeljernbane
VSV & MJ har et modulanlæg der forestiller Herborg station på den nu nedlagte Skjern - Videbæk jernbane. Anlægget har en fiddle yard i hver ende, så det er rent faktisk muligt at afvikle en hel køreplan for den lille station.

Modulanlægget viser meget godt, hvad man kan få plads til i H0, selvom man måske ikke har så meget plads.

Klubben selv har dog god plads, da klubbens anlæg residerer i den gamle ventesal på selvsamme Herborg station.
anlaeg_videbaek_skjern_a.jpg
anlaeg_videbaek_skjern_b.jpg
anlaeg_videbaek_skjern_c.jpg
Salg
Butikker var der nok af og det hører sig jo til at der skal lidt med hjem. Jeg fik høstet lidt landskabsmaterialer og en Franz Jäger vogn fra Hobbytrade - den måtte jeg have. :-)

Her er et udvalg af de forskellige forretninger.
BJ Hobby, Hanstholm
BJ Hobby, Hanstholm
EpokeModeller havde taget en hel butik med. Der var både udstillingsvindue og disk. Der mangler kun taget. :-)
Epoke Modeller, Hedehusene
Epoke Modeller, Hedehusene
Fyns Modeltog og Danske LokSounds, Odense
Fyns Modeltog og Danske LokSounds, Odense
Games On Track, Holstebro
Games On Track, Holstebro
Lekbo Handel, Tranbjerg
Lekbo Handel, Tranbjerg
Mariager Remisekomité, Mariager
Mariager Remisekomité, Mariager
Nice LED fortalte mig, at de er begyndt at forhandle digitaludstyr fra Hollandske DigiKeijs. Vi har tidligere talt om DigiKeijs produkterne her på Baneforum og nu er der altså mulighed for at købe produkterne hos en dansk forhandler. Mig bekendt er der ikke andre der forhandler DigiKeijs.
Nice LED, Sønderborg
Nice LED, Sønderborg
Noch var repræsenteret med lidt balloner og demolandskaber og det var muligt at få en demo af deres Terra-Form produkt. Terra-Form har vi tidligere talt om her på Baneforum.
Noch, Wangen (Tyskland)
Noch, Wangen (Tyskland)
Demolandskab fra Noch
Demolandskab fra Noch
Perron 1, Helsinge
Perron 1, Helsinge
Risløv Hobby, København Ø
Risløv Hobby, København Ø
SMT Modeltog, Skjern
SMT Modeltog, Skjern
Tims Floorball og Modeltog, Frederikshavn
Tims Floorball og Modeltog, Frederikshavn
Togtossen præsenterede deres videolokomotiver. De er på mange måder interessante og umiddelbart ser det ud til at være i god billedkvalitet, modsat det vi tidligere har set fra lignende forsøg på at lave det samme.

I lokomotivet er der batteri til ca. 30 minutters video, og det tager ca. 30 minutter at lade batteriet op. Kameraet kan tændes og slukkes via dekoderen, så der er mulighed for at spare på batteriet. Meget fin idé.
Togtossen, Hovedgård
Togtossen, Hovedgård
Der var et hav af små forhandlere, og jeg fik desværre ikke billeder af dem alle sammen. Der var i hvert fald en god mulighed for at finde noget man kunne få med hjem.
salg_udstiller.jpg
Det var også muligt at se lidt til en af modeljernbanens største konkurrenter, RC trucks. Det er virkelig også en spændende hobby. Så som i virkeligheden er jernbanetrafikken truet af lastbiler, hvorfor skulle det også være anderledes...
udstillinger_rc_trucks.jpg
Udenfor var der udstillet et par flotte veteranbrandbiler fra Jysk Brandmuseum i Silkeborg.
overblik_brandbiler.jpg
Alt i alt en god tur, og jeg var glad for at jeg valgte at kigge forbi.

Re: Besøg på Hobbymesse - Kjellerup

: 25 sep 2016, 09:32
af Miwes
Tak fordi du delte din tur med os andre...super!

Vh. Michael

Ps. klart en fin detalje med underføringen.

Re: Besøg på Hobbymesse - Kjellerup

: 25 sep 2016, 17:05
af Claus H
Tak for kigget og de fine billeder, nåede desværre heller ikke forbi. Men der ser da ud til at have været et pænt udvalg, og folk har købt nogen spændende ting derude, kan man se i Facebookgrupperne.

Mvh
Claus