Baneforum.dk

Jesper J skrev:Hej igen

Har fået fremstillet en prøve på et hjul. Det er fræset frem i plast, derfor er det lidt groft og ujævn.
Har ikke lige fået lavet etbillede af hjulene efter rettelse som lovet, men det skal der naturligvis rådes bod på.

Jesper

Hej Jesper

Det ser rigtig godt ud - selv uden afgratning ser det umiddelbart meget bedre ud end 3D-print, der til tider kan være lidt "groft"/nopret i overfladen og på kanter - medmindre der vælges den superfine (og superdyre, ville nogen måske mene) finish.
Er der nogle af delene, som du overvejer at få 3D-printet ?. F.eks. cylindre, overtryksventiler, dynamo og lignende ?.

Hej Carsten

Jo, jeg har overvejet at få printet den forreste del af cylinderne i ét stykke, altså den del hvor stempelstokken styres i, samt de stykker der sidder på bagsiden på cylinderblokken. Der er jo en masse kringelkroge og smånips små giver et rigtig godt visuelt blik. Det er selvfølgelig billigere at fremstille en mase smådele selv, og klistre dem sammen til en helhed, men den anden metode er hurtigere, og ganske sikkert også en hel del dyrere :(
Men det er ikke det store problem at tegne delen op i 3D og få den printet. Der er ganske givet også andre dele der vil være oplagt at printe, f.eks tenderens ramme med alt hvad der er udvendig på dem. Måske indretningen på bagkedlen i førehuset med rør, amaturere, håndtag osv.
Trykluftpumpen, smørreapparat, oliespreder, og andre smådele vil også være oplagt at fremstille i print. Her bliver det så bare nødvendigt at fremstille det i den super skarpe kvalitet.
Men hjulene har jeg ikke planer om at undersøge hvad vil koste at få printet. Kun de dele som vil være langsommelige og besværlige at fremstille selv

Det er planen at fræse rammen ud, og evt fremstille tværstykker dér hvor det vil være synligt. Hjulene vil jeg som sagt foretrække at fræse ud. Hjulbandager bliver drejet ud med et tillæg til den endelige afretning, i et specielt holdeværktøj til formålet. -det er muligvis en miljøskade der følger med faget som værktøjsmager...!?-

Mvh Jesper

Hej, så kommer der lige et udklip af et leje til H-maskinen. Det er lavet 2-delt efter samme princip som de rigtige, bare proportionelt en smule kraftigere. konstruktionen er tænkt som simpel at fremstille og holdbar. Det måler 10x10x5mm, hullet er 5mm, slidserne er 2x1mm, så de passer til rammen. Der skal naturligvis laves mere plads til rammens tykkelse, så lejerne kan bevæge sig frit, men også styre uden slør.
Hullet er tænkt lavet med en H7 pasning så akslen frit kan bevæge sig og styre slørfrit.
Der skal laves en form for anordning til balancer og fjederstyr.

Lejet er så vist som revideret udgave med et tillæg på 1mm i begge sider.

Jesper

Jesper J skrev:Der skal naturligvis laves mere plads til rammens tykkelse, så lejerne kan bevæge sig frit, men også styre uden slør.

Husk at der skal være en del spillerum mellem akselporte og akselkasser for at muliggøre at akslen kan ligge skråt i rammen (det kommer den til), ellers vil akselkasserne binde og køretøjet ryger på gulvet.

Hej Erik
Det er lige præcis det jeg mener med spillerum

Jesper

Jesper J skrev:Det er lige præcis det jeg mener med spillerum

Du skrev "... men også styre uden slør". Uden slør går det ikke.

Hej Erik

Tror vi der dér hvor vi er enige, men snakker lidt ved siden af hinanden...
Nu er spørgsmålet så hvordan pasningen skal være i længderetingen. Jeg tænker en H7 pasning. Det er jo en fin styrende pasning. Det gælder da for huller og stænger/aksler, så hvorfor ikke også lejer med plane flader !?

Jesper

Jesper J skrev:Nu er spørgsmålet så hvordan pasningen skal være i længderetingen. Jeg tænker en H7 pasning. Det er jo en fin styrende pasning.

Pasning? Du mener vel tolerance?

Hvis du mener pasning skal der to tolerancer til, en for udvendigt mål og en for indvendigt mål!

Jeg har lavet spillerum i længderetningen mellem akselporte og akselkasser 0,1 mm, på tværs 0,2 mm hvis de modstående flader er parallelle. Tænk på at når et hjulsæt skråtstilles f. eks. ved at det ene hjul løftes 0,5 mm, vil akselkassens skråtstilling svare til 0,5/33,3*8=0,12 mm hvis akselkassens højde er 8 mm.

En pasning er jo en tolerance bestemt efter den givne dimention. Bruger du en h7 pasning til lejeporten, vil pasningen være fra 0 til +22my når hullet er op til 10mm. Det er tolerancen for en glidepasning til huller. Lejet vil så have en tolerance fra 0 til -6my ved samme pasning. Der må således være en max tolerance på 28my. Mindste tolerance er så bestemt efter hvad det skal bruges til. I støbeværktøjer må den ikke være mere end 5my når der støbes med nylon mens den må være 15-20my når der støbes med ABS. Der er en let og fri bevægelighed i udstødere med en tolerance på 10my, grænsende op til en slaskende gang i bevægelse. Ved 5my er bevægelsen mange gange bedre. En tilsvarende bevægelse kan tænkes i lejeporte som vores modeltog. Nu ved jeg godt at teori og praksis et to forskellige verdner, men det må stå sin prøve ! Så ser vi om det holder i praksis.

Jesper

Jesper J skrev:En pasning er jo en tolerance bestemt efter den givne dimention.

Undskyld mig, men du er svær at kommunikere med når du vender op og ned på de traditionelle begreber.