I går besøgte jeg Hobbykæden for at hente min længe ventede klubmodel fra Trix. Toget er en model af den tyske ET 403 bedre kendt som "Donald Duck" pga. dens udseende.
Modellen forestiller ET 403 i den periode, hvor den kørte som Lufthansa Express mellem Düsseldorf Lufthavn og Frankfurt Lufthavn.
Forbilledet
ET 403 var de tyske forbundsbaners svar på en state-of-the-art erstatning for de aldrende BR 601 dieseltogsæt (det tyske MA lyntog). Der blev sat en enorm sum penge af til projektet, der skulle udvikle et tog der ville skabe sammenhæng mellem komfort og sidste nye teknik. De første tre eksemplarer blev leveret i 1974, det skulle siden vise sig at blive de tre eneste eksemplarer.
Toget består af 4 vogne. To af vognene (BR 403) er styrevogne, en mellemvogn med storrum (BR 404.0) og en mellemvogn med restaurant og køkken (BR 404.1). Til tider kan toget ses uden sin restaurantvogn.
I udviklingen var der fokus på togets vægt, derfor består toget mest af aluminium og har et akseltryk på kun 16 ton. Takket være træk på samtlige aksler kan toget accellerere fra 0 - 200 km/t på 100 sekunder. Toget kørte dog kun 160 km/t på de fleste strækninger.
Toget var designet til brug i lande som Østrig og Schweiz, således kunne der monteres en strømaftager til brug i de lande på taget af styrevognene. Dette skete dog aldrig.
Tiden rendte fra togsættet meget hurtigt. Det dyre togsæt med kun fire vogne var en udgift, der manglede egnede strækninger til den type tog, og der blev indført andenklassevogne i allerede eksisterende løb med andre typer tog. Alle parametre der gjorde toget overflødigt. Toget kom allerede i 1982 i drift som Lufthansa Express og kørte til 1993, hvor historien fik en brat og overraskende ende, da toget havde omfattende korrosionsskader. Togsættene blev hensat i Nürnberg og kom aldrig til at køre igen.
Hvor er de nu?
Alle tre togsæt, med undtagelse af en enkelt vogn, er dog bevaret og undergår pt. reperationer og istandsættelsesarbejde med henblik på at blive genindsat i trafikken. Det er Netinera Deutschland i Neustrelitz der foretager istandsættelsen.
National Express Holding GmbH har skrevet en 15-årig kontrakt med den nuværende ejer om leasing af togsættene til reklameformål og som aflastningstog i regulær drift som Rhein-Münsterland Express. Pr. december 2015 har National Express overtaget Rhein-Münsterland-Express i Nordrhein Westfalen. Så med lidt held, kan man inden længe atter se Donald Duck på skinnerne. :-)
Märklin har dermed også endnu en undskyldning for at udgive en model i epoke VI. Således vil togsættet også være eneste togsæt der har sprunget en hel epoke over. :-)
Modellen
Sendt på markedet første gang i 2012, består modellen af en fuld metalkonstruktion med trækkraften liggende i storrumsvognen (BR 401.0).
Der er træk på alle aksler via kardan og gearkasser. Motoren - eller motorene - er to fem-polede motorer med fire svinghjul. Teknikken er gemt under en invendig indretning, hvor sæderne kun lige består af toppe, da der skal være plads til teknikken nedenunder. Dog er indretningen forsøgt gjort mere detaljeret ved vinduespladserne, hvilket gør at man ikke lægger så meget mærke til det.
Alle andre vogne har fuld indretning med invendig belysning. Der er strømførende koblinger mellem alle vognene og strømoptaget sidder i styrevognene. Motorvognen har intet strømoptag og kan ikke køre uden begge sine styrevogne, da strømoptaget samtidig er afhængig af kørselsretningen. Det har den fordel at toget altid stopper foran evt. signaler. Når retningen skifter, kan man høre strømoptagets relæ skifte samtidig.
Togets indvendige belysning hænger sammen med frontlyset, som det ofte ses på lignende modeller. Der er en uheldig tendens til at førerumsbelysningen altid er tændt i den retning toget kører. Måske er det noget man kan programmere sig ud af med funktionsmapning. Jeg har ikke prøvet.
Udover indvendig beslysning er der lys ved bordene i restaurantvognen. Og her begynder modellens mange digitale funktioner at blive spændende. Lysene i bordene tænder og slukker enkeltvis med jævne mellemrum. Dette skal simulere at folk kommer og går i restauranten. En separat funktioner slukker lysene helt, men lader hovedlyset i vognen været tændt.
Dekoderen er Märklins nye mSD/3 lyddekoder. Det betyder at dens mange muligheder har kunne hjælpe med at gøre betjeningen af toget mere spændende. F.eks. er det ikke muligt at starte toget hvis knappen til at åbne dørene er trykket ned.
Toget har hovedafbryderlyd, motorlyd, rangerfløjt og advarselsfløjt. Derudover kan man under kørsel med jævne mellemrum høre dødmandsalarmen hyle, for hurtigt at blive slukket. I takt med den luksus som forbilledet skulle repræsenterere har mange af lydene fokus på oplevelsen inde i toget. Således er der en lyd der byder velkommen i Lufthansa Express til henholdsvis Frankfurt Lufthavn eller Düsseldorf Lufthavn. Annonceringen er afhængig af kørselsretningen, hvilket giver en sjov effekt.
Toget kan remse stationer op undervejs. På samme måde som vi kender det fra forbilledet, kan den sige "Om et øjeblik ankommer toget til Köln Hauptbahnhof", ved gentagne tryk på knappen læses næste station op. Når toget er ankommet til Frankfurt, vil den begynde at læse stationerne op i omvendt rækkefølge for tilbageturen. Effekten kan synes ligegyldig for nogen, og spændende for andre.
Hobbykæden har stadig to modeller tilbage, den ene som Lufthansa Express og den anden som InterCity (hvid/rød/brun).
Fotos af forbilledet er fra Wikipedia
Diverse
ET 403 som Lufthansa Airport Express: Trix #23479, Märklin #37779.
ET 403 som InterCity: Trix #22778, Märklin #37778
Ejer du modellen? Jeg har vedhæftet to ikoner til Central Station 2.
