Re: Hjælp(!) til at finde Railcom detektor.
Så lykkedes det!!! Efter +5 års trængsler (kan jeg bl.a. se på mine indlæg her på Baneforum) - dvs. før Brexit, før Covid, før jeg gik på pension - kan jeg, takket være en hjælpsom person på ESU forum, nu udlæse og opdatere al information om en bestemt dekoder vha Railcom.
Løsningen var ESUs egen Railcom Detector, og hjælpsomheden på ESU Forum bestod i at gøre mig opmærksom på "help()" -kommandoen til ECoS (som ikke er beskrevet nogetsteds - eller ihvertfald har jeg aldrig kunnet finde den), som gav adgang til masser af opdateret dokumentation, hvor den almindeligt tilgængelige på esu.eu var dateret 2011...
Min første implementering er automatisk reduktion af hastigheden, når et lokomotiv (en dekoder) kører ned på skyggebanegården eller ind på en station. Og det virker perfekt.
Der ud over kan jeg også læse/opdatere alle funktionstaster, så dekoderen f.eks. kan afspille "Gå ikke over sporet...", når det kører ind på et stationsspor. Eller f.eks. automatisk slukke for røg/lyd, når det kører gennem en tunnel - eller ned på skyggebanegården. Og starte, når det kører op igen. Eller give udvalgte loks/dekodere "forkørselsret" ved automatisk at skifte signaler/spor.
Der må være masser af sjove muligheder - glæder mig til at komme i gang.
Tak til alle jer, som har svaret på mine utallige spørgsmål gennem de 5+ år!!!
Godt Nytår.
VH Kresten