En lille bagatel er, at det vel er CS2'eren og dens strømforsyning, der er "følsom" og ikke skinnestopperen (ikke ment som kritik naturligvis).
For lige at fjerne al tvivl: CS2'erens strømforsyning gør det den sikkerhedsmæssigt skal: Slår fra når den oplever en overbelastning. Det er fuldstændig efter bogen, sikkerhedsforskrifter og lovgivning.
Det er at sammenligne med en spand med vand: Spanden kan være fyldt til randen, og det er super - alt er godt. Der vil være én dråbe der får spanden til at flyde over. Det er ikke dråben der er problemet, problemet er, at spanden ikke er stor nok. Det er ikke spanden der er defekt, men spandens ejermand, der ikke køber spande nok til at håndtere mængden af vand. Køb en spand mere, hæld noget af vandet derover, og problemet går væk (ind til den spand også er fyldt, men så køber man jo bare en yderligere). Spanden gør det den skal.
Til gengæld: Hvis årsagen til, at spanden bliver fyldt, er et defekt vandrør, så er problemet ikke løst med større/eller flere spande. Derfor:
Jeg undrer mig over hvad der, samlet set, får anlægget til at trække over 3 ampere ved opstart. Der er noget som trækker meget strøm igennem systemet. Jeg tror på ingen måde det er m83'erne. Det har jeg aldrig oplevet, og jeg har haft mange m83'ere tilsluttet. 3 loks med powerpack burde heller ikke forårsage en overbelastning.
Jeg synes problemet kalder på yderligere gennemgang, hvis ikke for andet, så for at sikre at der ikke er noget juks i kablingen af anlægget eller lignende. Det er ikke betryggende med sporadiske overbelastninger, forårsaget af tilfældigheder, og ikke kende årsagen.