Side 2 af 2

Re: 29478 - mangel på fart???

: 05 maj 2019, 17:55
af Finn1956
Jeg har desværre ikke det rigtige værktøj til at få toppen af. Vil ikke "voldtage" lokomotivet.
Men det har to hæfteringe, på samme aksel, den uden slæbeskoen. En på højre forreste hjul, én på venstre bageste.
Jeg købte det for nyt hos Legeland i Horsens. Der fulgte dog ikke kasse med, så måske det har været ude at køre som demomodel eller andet.
Jeg ved ikke, hvor "tykke" hæfteringene skal være, men jeg synes ikke, de ser specielt slidte ud.

Re: 29478 - mangel på fart???

: 05 maj 2019, 18:01
af Søren
Det kræver blot en lille skruetrækker. Jeg undrede mig blot over at strømaftagerne på taget er helt ødelagte, så det ser lidt brugt ud.

Hvis hæfteringene sidder forskudt på samme bogie, så er det helt fint. Hvis en af dem - eller begge - manglede, så kunne det have indflydelse på lokomotivets evne til at trække, da hjulene med hæfteringene er specielle.

Værdien for maksimal hastighed på dit lokomotiv er 63 (det kører med MM protokollen). Hvis indstillingen er 63 på dit lokomotiv, så er det fint. Det er noget andet der er galt. Det var derfor jeg var interesseret i et kig ind i lokomotivet.

Re: 29478 - mangel på fart???

: 05 maj 2019, 21:38
af Finn1956
OK
Jeg fandt en lille kærveskruetrækker, så her følger . . .
Panograferne gik itu, da de kørte gennem en tunnel, der var for lav, og jeg har aldrig fået dem lavet.
Jeg lever uden dem, og det var egentlig en fejl, jeg købte lige det lokomotiv, da jeg aldrig får brug for panograferne,, idet jeg mest er til diesel-lokomotiver. Men jeg skulle bare have nogle lokomotiver i en fart, da jeg gik over til C-skinner efter en lang, lang pause som togmand.
Håber du er tilfreds med billederne, i hvert fald så meget, at du kan se, om der er noget, der ikke er, som det skal være:

Re: 29478 - mangel på fart???

: 05 maj 2019, 23:02
af Søren
Det ser umiddelbart fint ud. Så det er stadig en gåde hvad der er galt.

Re: 29478 - mangel på fart???

: 21 maj 2019, 20:45
af gmmz
er hjulfladerne rene og selve strømoptaget fra hjul op til maskinen..

kan rangerfart være slået til, så den ikke kører så stærkt

Re: 29478 - mangel på fart???

: 23 maj 2019, 22:42
af Jean Philip
1. Vink om sikkerhed
• Lokomotivet må kun bruges med et driftssystem (Märklin vekselstrøm, Märklin Delta,
Märklin Digital eller Märklin Systems), der er beregnet dertil.
• Anvend kun DC-DC-omformere, der passer til den lokale netspænding.
• Lokomotivet må ikke forsynes fra mere end én strømkilde ad gangen.
• Vær under alle omstændigheder opmærksom på de vink om sikkerhed, som fi ndes i brugsanvisningen
for Deres driftssystem.
• Modellen må ikke udsættes for direkte sollys, store temperaturudsving eller høj luftfugtighed.
• ADVARSEL! Skarpe kanter og spidser pga. funktionen.
2. Vigtige bemærkninger
• Betjeningsvejledning hører til produktet og skal derfor gemmes og medfølge, hvis produktet gives
videre til andre.
• Service, vedligeholdelse og reparationer må kun udføres af voksne.
• For reparation eller reservedele bedes De henvende Dem til Deres Märklinforhandler.
• Garanti ifølge vedlagte garantibevis.
www.maerklin.com/en/imprint.html
3. Funktion
• Registrering af driftsarten: automatisk.
• Indstillelige adresser: 1 - 255
• Adresse ab fabrik: 24
• Belysning afhængig af køreretning. Kan tændes og slukkes til digitaldrift.
• Indstillelig ABV (kørsels-/bremseforsinkelse, simultant).
• Indstillelig maksimalhastighed.
• Indstilling af lokomotivparametrene (adresse, kørsels-/ bremseforsinkelse, maksimalhastighed): Via Control Unit,
Mobile Station eller Central Station.
Styrbare funktioner
f0 Lys
ABV fra f4
F0 F4


Hej Finn1956.
Ovenstående tekst er sakset fra Märklins manual for dit lokomotiv.
Når jeg læser den tror jeg dit problem er at F4 funktionen er tændt, da det er Kørsel/ bremseforsinkelse , prøv at slukke denne og se om det ikke hjælper på hastigheden.
På MS2 er F0 øverste venstre knap og F4 er øverste højre knap.
Håber dette måske løser dit problem
Med venlig hilsen
Jean

P.S. Lokomotivet stammer fra et startsæt derfor har du ingen æske til det hvis forhandleren har solgt det som enkelt styk.

Re: 29478 - mangel på fart???

: 07 jun 2019, 12:41
af Finn1956
Tak for tippet.
Hjælper ikke.
Nu tager jeg den med til forhandleren, så må han se, hvad der er galt