Jeg har fået et lidt udfordrende spørgsmål til døren, og tanken om at fjerne denne på en anden side, så det har givet følgende tanker fra min side:
Grunden til at planen blev som den blev, var at jeg havde lavet de 2 første moduler - fordi jeg til at starte med var sat et andet rum i udsigt, hvor det passede ind på denne måde. Og når det nu var lavet kunne jeg jo ligeså godt bruge det. Men som sagt, jeg kan sagtens følge dig, og nok især det med den lukkede dør for rodet, det vil nok passe fruen glimmerende, og jeg tror jeg kender mig nok til at jeg ikke vil få ryddet op på mit arbejdsbord.
Nu har jeg kun har små 300 kr i udgifter til træ og så den tid jeg har hygget mig med det i skuret, så det går nok, hvis det skal laves om.
Har brugt lidt tid på at lave følgende plan. Det hele er spejlvendt, og så har jeg lavet nogle ændringer til planen.
Det blå spor er det øverste lag hele vejen igennem. Ved sporskiftet hvor både det blå og grønne spor er, var ideen at det blå spor bliver ca. 4 cm højrere hen til det møder det grønne spor som ligger under. Det grønne spor vil samtidigt blive ca. 4 cm lavere, således der er 8 cm i højden imellem de 2 spor.
Det grønne spor går ind i en lille helix ned og forsvinder under pladen og ud i en skjult sækbanegård, istedet for en alm skygge banegård. Her vil jeg kunne ændre opstilling på de forskellige tog osv. Tanken er at jeg laver denne på nogle hyldeudtræk, så jeg ikke skal stå med hovedet næsten nedenunder anlægget. Dvs at den nederste del af anlægget som jeg først havde en ide bliver skrottet. Dette kunne også betyde at mit arbejdsbord bliver flyttet over til den anden side, men der er lidt med højden op til den "skjulte" sækbanegård som jeg lige skal have gennemtænkt.
Kom endelig gerne med kritik!