Jeg har en udfordring med at stoppe lokomotiver med strømbuffer i et strømløst afsnit.
Jeg har lavet en automatiseret skyggebanegård, som jeg styrer med tilbagemeldinger over S88 til min CS3+, der afvikler hændelser med styring af sporskifte og til- og frakobling af strøm til sporene. Tilbagemelding laver jeg gennem sporet via "klippede skinner". Til styring af strøm bruger jeg Märklin M84 og det strømløse afsnit er 36 cm (1 stk. C-skinne Märklin 24360). Det fungerer, så længe der ikke er tale om lokomotiver med indbygget "strømbuffer", for de fortsætter jo blot hen over de strømløse afsnit, som jeg bruger til at stoppe togene.
Hvordan løser jeg dette problem, så både lokomotiver med og uden strømbuffer stopper?
Umiddelbart var min indskydelse, at lave de strømløse afsnit længere, men det kommer nok til at knibe med pladsen.