Forsignal-muligheder 764xx

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
Besvar
Cman01
Stationsforstander
Indlæg: 53
Tilmeldt: 28 nov 2018, 22:33
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Märklin C

Forsignal-muligheder 764xx

Indlæg af Cman01 »

Jeg er ved at udskifte mine 76395/76397-signaler til 76495/76497 og har et spørgsmål om forsignal-logikken i CS3.
Mit spor ser principielt således ud:
Signal A

Hovedspor ─ 76497 ─┼────────► Lige spor

└──────────────► Afvigende spor

Signal B
76497 står før et sporskifte.
Mit ønske er:
Når sporskiftet står lige, skal 76497’s forsignal vise aspektet fra Signal A.
Når sporskiftet står afvigende, skal 76497’s forsignal i stedet vise aspektet fra Signal B.
Når 76497 står på Stop, skal forsignalet naturligvis være undertrykt/slukket.
Mine spørgsmål er:
Kan et 76497 have to forskellige efterfølgende hovedsignaler, som vælges automatisk afhængigt af sporskiftets stilling?
Kan denne funktion programmeres direkte i CS3?
Hvis ja, sker det via Signal Linking, Events, Memory eller en anden funktion?
Hvis nej, er koblingen mellem 76497 og det efterfølgende hovedsignal altid statisk (én-til-én)?
Findes der en anbefalet Märklin-løsning på denne signalering, når et hovedspor deler sig i to hovedspor?
På forhånd tak.

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5457
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Forsignal-muligheder 764xx

Indlæg af Søren »

I signalteorien, ja, så viser forsignalet aspektet på næste hovedsignal. Aspektet er dikteret af togvejen, og dermed kan hovedsignalet variere.

I virkeligheden vil tårnet sætte forsignalet manuelt, når togvejen er sat.

I den digitale verden, og ved CS3, er det nemmeste at sætte forsignalet med en hændelse. Så du sætter togvejen, og benytter en if-makro til at bestemme forsignalets aspekt.

Du kan ikke parre et forsignal med mere end ét hovedsignal, da systemet i virkeligheden egentlig bare giver forsignalets dekoder samme adresse som hovedsignalet. Der er blot pakket væk i en fin brugergrænseflade.

Så hændelse, alternativt, gør som i virkeligheden og sæt det manuelt.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Cman01
Stationsforstander
Indlæg: 53
Tilmeldt: 28 nov 2018, 22:33
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Forsignal-muligheder 764xx

Indlæg af Cman01 »

Mange tak, Søren. Altid et brugbart svar. Flot.

Jeg må således acceptere, at ét hovedsignal kun kan parres med ét forsignal. Det betyder vel, at jeg så må styre forsignalet med Events, så det viser det rigtige aspekt ud fra den valgte togvej, dvs togvejen bestemmes først, og derefter sættes signalbillederne.

Det interessante bliver nu, hvordan bygger man en elegant Event-struktur, så man undgår at skulle programmere et stort antal kombinationer. Ved at tænke i togveje fremfor signaler, kunne det blive som i dette eksempel:

  • Togvej A
    • Sporskifte = lige
    • 76497 = Hp1/Hp2
    • Forsignal = aspekt for Signal A
    • Signal A = ønsket aspekt
  • Togvej B
    • Sporskifte = afvigende
    • 76497 = Hp2
    • Forsignal = aspekt for Signal B
    • Signal B = ønsket aspekt

Så bliver forsignalet ikke et “følgesignal”, men en del af togvejens samlede indstilling.Enig?

Hvordan kan et signal 76497 så eksponere sit forsignal som styrefunktion i CS3?
Hvis forsignalet kan adresseres direkte via Events (altså uden at bruge den automatiske parring), kan vi måske bygge en generel “signalmatrix”, hvor ét Event sætter både hovedsignal og forsignal korrekt ud fra togvejen. Det kunne blive en løsning, der er både mere fleksibel og lettere at vedligeholde end den indbyggede kobling.

En afsluttende bemærkning er, hvorfor Märklin har valgt den skitserede løsning og ikke vælger at lade andre styremuligheder gælde, som jeg forstår andre systemer tilbyder?

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5457
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Forsignal-muligheder 764xx

Indlæg af Søren »

Ingen andre systemer tilbyder mere avancerede muligheder end Märklins. Hvis nogle gør, så vis mig hvilke?

Du har den totale frihed til at gøre præcis som du vil.

Viessmanns løsning, som benytter deres signalbus kan lignende, men her skal du "bøje" signalbussens retning med analoge skifterelæer. Skal du ændre noget må du i ledningerne. Märklin er peg og klik.

Du kan sagtens styre forsignalet manuelt, du opretter blot et forsignal med den adresse som forsignalet har. Der er ingen hokus pokus et forsignal har en adresse, ligesom hovedsignalet, du kan se den under indstillinger for signalet. Opret herefter et DCC forsignal med samme adresse. Giv det forsignal ikonet. Dunkelschaltung burde virke automatisk, uanfægtet.

Jeg vil bare lade signalet være en del af togvejen, det er klart det simpleste, og du opnår ikke meget ved en separat signallogik. Du skal også tænke på, hvor tit du kommer til at ændre det efterfølgende. Mit gæt er sjældent.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Cman01
Stationsforstander
Indlæg: 53
Tilmeldt: 28 nov 2018, 22:33
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Forsignal-muligheder 764xx

Indlæg af Cman01 »

👍 Tak.

Besvar