Side 1 af 6

Peco PL-11 Sporskiftedrev

: 08 apr 2026, 17:16
af Claus Frost

Hejsa

Er her nogen med erfaring vedr. ovennævnte? Jeg syntes de er meget ustabile i brug, og vil gerne høre om andre har / har haft erfaringer med dem.
Problemerne handler blandt andet om, at de ikke fungerer ind i mellem, det lyder som om de skifter, men intet sker…. Andre gange fungerer de slet ikke. Ved at slukke for AC tilgangen til dekoderne, fungerer de så igen et stykke tid. Ret generende når man kører automatiseret drift 🫣

På forhånd tak


Re: Peco PL-11 Sporskiftedrev

: 08 apr 2026, 20:51
af moppe

Hvilke dekodere?
Hvor lang en puls kører du med?
Hvor kraftig en strømforsyning har du (Volt og Ampere)?
Hvor kraftige kabler har du frem til dekoderne?

Jeg har ingen erfaringer med PL-11, men med de undermonterede drev. Dem har vi brugt i 30 år, men de sluger en helvedes masse strøm.

Klaus


Re: Peco PL-11 Sporskiftedrev

: 08 apr 2026, 21:14
af Claus Frost

Hey

Ja, naturligvis - dumme mig.. 🤩

Det er et 2-skinne DCC anlæg, med Lenz controller og booster. Banen styres til dels af TrainController v9

Hvilke dekodere?
Lenz LS-150

Hvor lang en puls kører du med?
100ms (I TranController) ellers standard indstilling

Hvor kraftig en strømforsyning har du (Volt og Ampere)?
Märklin 60052 60VA

Hvor kraftige kabler har du frem til dekoderne?
Fra PS til dekoder 1kvadrat fra dekoder til drev 0.5 kvadrat


Re: Peco PL-11 Sporskiftedrev

: 08 apr 2026, 21:22
af bygger01

De LS150 har jeg rodet + underholdt med her på Baneforum ….

Mit problem viste sig at være at min AC forsyning ikke havde "power" nok, så da der blev opdelt og tildelt 2 strømforsyninger mere, har der været ro på ( dog lavede opdateringen 2.6 halløj igen ).

Der er 19 stk. nedenunder ….


Re: Peco PL-11 Sporskiftedrev

: 09 apr 2026, 11:05
af EJP

I forbindelse med løsningen af problemerne med LS150 hos bygger01 lavede jeg en beskrivelse af, hvad der er væsentligt ved kodning af LS150.

Det er selvfølgelig væsentligt at have tilstrækkeligt med strøm.

Men mindst lige så væsentligt er det, at den tid som drevet bruger på omstilling står i LS150. Det kan for motordrev være 2 sekunder. Overholder du ikke dette, vil omstillingen fejle og afhængig af situationen med et eller flere drev efter hinanden, vil fejlen ytre sig forskelligt. Hvorfor du skal overholde dette, står også i beskrivelsen.

Kodningen i Traincontroller skal bare sikre, at visningen af stillingen ser fornuftig ud og Traincontroller ikke begynder at køre tog for tidligt.

Søg efter LS150 her på forummet og se om bevægelige pinde. Her har bygger01 beskrevet problemer og hvordan de blev løst og med henvisning til min beskrivelse på min hjemmeside.

Eller gå direkte til min beskrivelse https://www.jphobby.dk/bane/dig-ls150.html

Her er der også vejledning i kodningen af LS150.

Med venlig hilsen
Erik Juul-Pedersen


Re: Peco PL-11 Sporskiftedrev

: 09 apr 2026, 12:07
af Claus Frost

Tak for den fine vejledning, meget grundig 😊
Jeg kan nu ikke helt forstå, at skiftetiden skal øges, da disse magnetdrev erstatter tidligere magnetdrev - bare af fabrikat Roco Geoline. Jeg glemte vist også at oplyse dette.

Undskyld.

Jeg bemærker du kalder drevene motordrev, det er altså magnetartikler 😊


Re: Peco PL-11 Sporskiftedrev

: 09 apr 2026, 12:59
af EJP

Hej Claus

Jeg tror nu alligevel, at en forøgelse af LS150-tiden til 0,2 sekunder eller lidt mere er forsøget værd.

Hos bygger01 satte vi tiden for magnetdrev til 0,2 og for motordrev til 2,0 sekunder

Samtidig blev skiftetiden i CS3 for magnetdrev til 0,22 og for motordrev til 2,2 sekunder.

Herefter virkede det bare.

Med venlig hilsen
Erik Juul-Pedersen


Re: Peco PL-11 Sporskiftedrev

: 09 apr 2026, 17:06
af Claus Frost

Hej Erik
Jeg forsøger mig med en anden strømforsyning i morgen, så må jeg se om det hjælper. Eventuelt som forsyning til de fejlende drev. Prøver begge dele 😊


Re: Peco PL-11 Sporskiftedrev

: 09 apr 2026, 20:48
af EJP

Hej Claus

Jeg kan ikke lade være med at tænke videre på dit problem. Og tag dette som udtryk for min positive interesse.

Som udgangspunkt går jeg ud fra, at det virkede med de gamle sporskiftedrev, men ikke med de nye.

Så jeg vil se på, hvilke elementer, der er involveret.

Strømforsyning.
Moppe har nævnt, at de måske bruger meget kraft. Hvis der kun omlægges et sporskifte af gangen, og transformeren ikke er belastet af alt mulig andet, burde den nok kunne trække drevene.
Hvis Traincontroller gerne vil omlægge flere til en togvej, kommer det an på, hvordan den gør det.
Sender den mange kommandoer samtidig (hurtigere end de 0,1 s), vil hver enkelt LS150 bare omlægge et drev af gangen. Hvis det involverer flere LS150, kan der omlægges lige så mange samtidig som der er LS150.
Og så skal der bruges megen kraft.

Sporskiftedrev
De gamle virkede åbenbart på 0,1 sekund.
Virker de nye, når du skifter dem enkeltvis, hvor du ikke er i stand til at gøre det på det næste indenfor 0,1 sekund?
Hvis de nye skal bruge mere tid, måske 0,2 sekunder, bør de virke enkeltvis, da de så får 0,2 sekunder (LS150-tid + Traincontroller tid).
Men kommer der en ny kommando fra Traincontroller efter 0,1 sekund, vil LS150 kun give 0,1 sekund og så gå videre med næste drev. Afhængig af de togveje, som sættes, kan det give forskellige uigennemskuelige resultater.
Jeg går ud fra, at du har testet, om der er friktion, der er større nu end før.
I vejledningen til drevene står bare, at de skal have en impulstid. De må ikke stå med strøm på hele tiden. Men desværre står der intet om den optimale impulstid og heller ikke om den maksimale tid.

LS150
Beskrevet under sporskiftedrev
Men det er et absolut must, at tiden er sat tilstrækkeligt til at drevet skifter. Afprøves ved at skifte enkeltvis.
Er det sådan, at problemdrevene er på samme LS150, så kod den om til 0,2 eller 0,3 sekunder. Må vises løsningen sig her.
Hvis det er meget gamle LS150, kan der være et problem på port 6, hvor tiden ikke kan stilles anderledes end 0,1 sekund.

Ledninger
Må være OK, da de virkede på de gamle drev

Traincontroller
Er der en pause mellem kommandoer. Det vil være at foretrække.
Ellers (hvis drevene skal bruge 0,2 sekunder eller mere) må impulstiden sættes sættes til 0,2 sekunder (eller tilsvarende mere) både i Traincontroller og LS150. Gerne lidt højere i Traincontroller som hos bygger01. Så blev visningen i CS3 bedre.

Min konklusion
Jeg ville starte med at teste drevene enkeltvis for at få styr på tiden i LS150. Måske som nævnt ovenfor.
Er der tegn på overbelastning af transformer bør det kontrolleres med volt- og amperemeter. Og udbedres efter behov.

Jeg glæder mig til at høre resultater af dine tests.

Med venlig hilsen
Erik Juul-Pedersen


Re: Peco PL-11 Sporskiftedrev

: 09 apr 2026, 21:03
af bygger01

Med magnetdrev tror jeg ikke at 0,1 eller 0,2 sek spiller den store rolle for at ødelægge ledningerne, så hvorfor ikke være sikker og skift til 0,2 eller 0,3 ...