Roco har lavet et meget lille og meget sødt lokomotiv i forskellige versioner, ÖBB BB II, Voralberger Illwerke 7 eller Südzuckerwerke Regensburg 4 "Suckersusi".
Analogt har det forfærdelige køreegenskaber, grundet den alt for høje gearing og dermed alt for høj hastighed.
Derfor satte jeg mig for at digitalisere den med ESU LokPilot Micro V5 DCC, for at se om det i det hele taget kunne lade sig gøre.
Først ud med den lille motor, fjerne plade mellem hus og den ene motorpol og støjspolen der sidder i et "rør" mellem bundplade og motor. Dernæst skifte kul (de var stort set væk) og klemme ledninger fra dekoder ned ved siden af kulholderen
På bundpladen sidder der en lille støjkondensator, der vil kortslutte digitalsignalet. Den skal væk.
Så skal ledninger ellers loddes på, hvor kondensatoren har siddet - altså efter at ledningerne er blevet trukket sikkert rundt inde i lokomotivet.
Ledninger trækkes så meget tilbage som muligt, så de ikke vikler sig ind i bevægelige dele.
Så blev der testkørt og det virkede heldigvis fint .-)
Til slut på med førerhuset.
Og her delene der er i overskud.
Og det kunne det godt lade sig gøre - her en hurtig video af prøvetur nummer 2, med ABC pendeltogsstyring
aktiveret.
Ombygningen har været planlagt længe, men blev lavet på nogle timer i går aftes.
Alle dele er meget små, så jeg tog mig selv i at sidde helt stille og holde vejret mange gange, for at ikke noget skulle blive væk......
Klaus