Blokke, strømløse afsnit og CS2

[Niels]

Hej jpetersen,
Personligt ville jeg ikke operere med at indbygge strømløse afsnit på en nydesignet modelbane i år 2025! Det er naturligvis op til en selv, men jeg synes ikke at det ser ret realistisk ud, at en togstamme pludselig hugger bremsen i fordi der skal stoppes op ved et signal før en optaget blok. Kører man med lyd og lys, forsvinder dette abrubt. Og med det styringsprincip du kigger på, vil det ske rundt på din bane hele tiden. Jeg tror, at du hurtigt bliver træt af det.
Strømløse skinner kan til nøds gå an i en skjult opstillingsbanegård, men selv der vil du formentlig bemærke at evt. lokomotivlyde forsvinder og starter på irriterende vis.
Bedre muligheder findes helt sikkert, eksempelvis ved at lade din CS2 håndtere problematikken. Så mit råd vil være at indsætte kontaktskinner (alm. skinner hvor forbindelsen mellem de 2 skinnestrenge er brudt) og hvor den ene skinnestreng aftastes for om sporet er optaget. Dette er en langt mere fremtidssikret løsning.
God fornøjelse!

[Søren]

Bedre muligheder findes helt sikkert, eksempelvis ved at lade din CS2 håndtere problematikken.

Hvordan vil du få din CS2 til pænt at bremse et vilkårligt tog?

Efter min overbevisning kan det kun lade sig gøre med bremsemoduler, som selvfølgelig altid kan indsættes efterfølgende de steder, hvor du har strømløse stykker.

Strømløse stykker er en udmærket måde at komme i gang med automatik, efterfølgende kan de udbygges med Märklins bremsemoduler eller, hvis dekoderen supporterer det, ABC moduler (som er væsentligt mere fleksible).

Strømløse stykker og bremsemoduler giver klart den allerstørste fleksibilitet, hvis automatikken skal være 100% autonom og uden vidende om togenes placering.

Jeg er fuldstændig med på, at det kan synes gammeldags med strømløse stykker, men, underligt nok i 2025, det er stadig den eneste egentlige mulighed du har for total fleksibel automatik - uden computer - vel at mærke.

Vil du køre helt uden strømløse stykker og udelukkende med tilbagemelding, så skal du have en computerstyring sat til. Det er et helt andet koncept for digital styring, og kræver en anden planlægning af anlægget. Her er centralen i princippet underordnet, hvis bare den er supporteret af den software du benytter.

Computerstyring kan ufattelig meget, men tilfører en kompleksitet som bestemt ikke er for alle.

[Niels]

Hej,
Jeg indrømmer blankt, at jeg på ingen måde er ekspert i hvad CS2 og CS3 kan håndtere og selvom jeg ejer en CS3, har jeg ikke anvendt dens hændelsesstyring. Men jeg troede oprigtigt, at softwaren efterhånden var så udviklet, at den var tæt på at være lig de "rigtige" softwarestyringer, som windigipet, traincontroller osv.
Jeg mener at have læst, at en CS3's hændelsesstyring kan sættes til at kontrollere hastigheden på en bestemt lokadresse? Og dermed må den også kunne stoppe et bestemt tog via en hændelse? Hvis man tænker sig et yderst simpelt eksempel med en skinneoval, 2 kontaktstrækninger og een togstamme, burde CS'en som jeg ser det, kunne "narres" til at vide, hvor i ovalen togstammen befinder sig. Det er naturligvis forudsat, at man kun flytter rundt med togstammen via CS'en, altså kører toget rent elektrisk - ellers går ideen i vasken. Det samme forhold gælder forøvrigt også for de andre nævnte programmer.
Men måske jeg tager helt fejl.

[Søren]

Men jeg troede oprigtigt, at softwaren efterhånden var så udviklet, at den var tæt på at være lig de "rigtige" softwarestyringer, som windigipet, traincontroller osv.
Jeg mener at have læst, at en CS3's hændelsesstyring kan sættes til at kontrollere hastigheden på en bestemt lokadresse? Og dermed må den også kunne stoppe et bestemt tog via en hændelse?

Det kan den også, men det forudsætter, at den ved at hvilket tog der er tale om. I dag kan det ske på en af to måder:

1.
Hændelsen har fået bestemt lokomotivet af brugeren. Dvs. når du opretter hændelsen, så bestemmer du samtidig hvilket lokomotiv hændelsen skal dreje sig om. For at ændre dette, skal du stoppe hændelserne, redigere hændelsen og skifte lokomotivet. Det er omstændigt og ikke særlig fleksibelt. Ideen er dog god nok til f.eks. en fast pendul strækning.

2.
Hændelsen "arver" lokomotivet fra en anden hændelse. Dette minder meget om den måde JMRI kan operere på. Vær opmærksom på, at funktionen ikke er 100% færdigbagt i aktuelle version af CS3.

Det går ud på, at du har en række makroer som støttefunktioner til hændelsen. En makro kan f.eks. være en bremsemakro. Til ethvert signal på anlægget opretter du én bremsemakro. Den bremsemakro kan benyttes i flere hændelser. Du skal tildele et lokomotiv til makroen, det er underordnet hvilket lokomotiv du vælger. Jeg har typisk oprettet et "dummy lok" med adresse 1 til formålet.

Nu opretter du en hændelse, som i princippet repræsenterer en rute et tog skal køre. Hvilke blokke toget skal igennem er repræsenteret ved bremsemakroer, her trækker du de forskellige bremsemakroer ind i hændelsen i den rækkefølge toget skal forbi dem.

Nu redigerer du et lokomotiv, og lægger hændelsen ind som en funktion på lokomotivet.

Når du starter hændelsen, ved tryk på hændelsen i lokomotivets funktionsliste, vil hændelsen arve lokomotivreferencen og holde øje med hvor toget er henne i forløbet, og kun kun aktivere de relevante makroer når toget rent faktisk forventes at være ved dem. Vær opmærksom på, at hændelsen opdaterer sin viden om signalet, når det er næste signal toget forventes at komme til. Hvis du i perioden hvor toget kører mod signalet sætter det på rødt, så vil toget IKKE standse. Den har besluttet sig, når den tjekker signalet første gang.

Det er ikke 100% bullet proof. Du kan ikke mikse lokomotiver der kører de samme hændelser, det vil ikke fungere ordentligt. Så funktionerne vil ikke fungere i alle scenarier.

Du kan i samme hændelse allokere toget til de forskellige besatmeldere, så du kan se lokomotiverne flytte sig rundt på sportavlen i din CS3.

Ved mulighed 2 er du afhængig af, at starte en hændelse når du begynder at køre med dit tog. På samme måde som du starter et forløb på din pc, som f.eks. i JMRI. Da CS3'eren bruger tilbagemeldinger til at regne ud hvor toget er henne, kan du dog sagtens standse toget manuelt undervejs ved f.eks. en station etc. Men det er farligt at mikse for meget manuelt, da CS3'eren lynhurtigt vil komme ud af sync med virkeligheden, på samme måde som en pc vil det.

3.
Der er en tredje mulighed, som egentlig ikke benytter CS3'eren. Hvis du har Märklins nyeste dekoder (mLD3 eller mSD3) i dit lokomotiv, så kan du benytte Märklins puffer kondensator som en slags "on-board bremsemodul". Puffer kondensatoren kan indstilles til at bremse toget ved længerevarende strømudfald (f.eks. et strømløst stykke ved et signal).

Du har to indstillingsmuligheder, den ene er hvor lang tid toget skal forsøge at køre henover korte strømudfald (f.eks. skidt på sporet). Den anden er hvor langt (i cm) toget skal bruge på at bremse ned, hvis det rammer et strømløst stykke. Jeg har testet min LINT 27, der har jeg sat den til at holde ud 1 - 2 cm på udfald, og bruge ca. 10 cm på at bremse ned ved strømløst stykke.

Derudover kan du vælge hvilke funktionsudgange den skal holde strøm til. F.eks. skal du slå en røggeneratorudgang fra, da den vil tage alt strømmen fra kondensatoren på et splitsekund - og det er der jo ikke så meget sjov ved.

Så snart dekoderen opdager, at der ikke er mere strøm, så begynder den at trække på puffer kondensatorens backup og toget stopper langsomt. Det er ikke ligge så pænt som ved et bremsemodul, men det er bestemt heller ikke "fuld stop bum" på 0.5 sekund.

Det kræver selvfølgelig Märklin-dekodere og Märklin puffer kondensator. Det er muligt at andre laver noget lignende, det ved jeg ikke.

[jpetersen]

Nu har jeg fået bygget 6 blokke ind i den yderste kreds af dobbeltsporet. Og det virker for så vidt efter hensigten. Jeg endte med at opbygge det således:

=====> Kørselsretning
== Kontaktspor == Strømløst spor == Signal

Når kontaktsporet rammes, så sættes blok -1 til rød og blok -2 til grøn.

Nu kører vi lige med det et par dage, før jeg begynder at planlægge den inderste kreds. Her tænker jeg, at det skal prøves med dette:
=====> Kørselsretning
== Kontaktspor == Strømløst spor == Signal == Kontaktspor

Så kan jeg sætte stykket umiddelbart før signalet til rød/uden strøm, når det umiddelbart efterfølgende kontaktspor enten rammes eller forlades. Det vil gøre at togene kan køre en smule tættere, og gør det måske også en smule mere realistisk, at den blok som toget kører ind i sættes til rød for indkørsel i samme ombæring som et tog er kørt derind.