Blokke, strømløse afsnit og CS2

Her kan du debattere og stille spørgsmål til alt om elektronik og digitaldrift på modeljernbanen. Skal du have hjælp til en dekoder eller driller signalet? Stil dit spørsmål her.
jpetersen
Trafikelev
Indlæg: 22
Tilmeldt: 15 mar 2020, 12:35
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Blokke, strømløse afsnit og CS2

Indlæg af jpetersen »

Jeg er så småt ved at starte op på at inddele banen i blokke efterhånden, som den bliver bygget færdig. Selve blokkene har jeg vist nogenlunde styr på i forhold til at melde om sporet er besat.

Min tanke var at indbygge strømløse afsnit i slutningen af hver blok i kørselsretningen. Så når et tog kører ind i en blok, så kan CS2 checke om efterfølgende blok er tom, og hvis ikke så slukke for strømmen i slutningen af den netop indkørte blok.

Og tilsvarende når en blok forlades, så tændes strømmen i den forrige blok.

Det burde kunne styres via de betingelser som CS2 kan håndtere.

Men giver det mening at gøre således? Eller burde jeg hellere gøre hele blokken strømløs i samme ombæring?

jpetersen
Trafikelev
Indlæg: 22
Tilmeldt: 15 mar 2020, 12:35
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Blokke, strømløse afsnit og CS2

Indlæg af jpetersen »

Efter at have sovet på det, så er jeg kommet frem til, at det vil give mening, at gøre hele blokken strømløs. Det vil forhindre et bagfrakommende tog i at køre ind i et holdende tog. Og arbejdet er jo det samme, det er bare om den lille røde hut skal sidde i enden af blokken, eller længere fremme på den. Så det bliver vejen frem.

bygger01
Lokomotivfører
Indlæg: 1682
Tilmeldt: 10 aug 2011, 07:57
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin K
Geografisk sted: Herning

Re: Blokke, strømløse afsnit og CS2

Indlæg af bygger01 »

Måske skulle du tydeligt beskrive om de spor, du omtaler, skal befares kun fra en ende eller fra begge ender !

I samme ombæring - hvor lange er dine blokke + maks. længden på dine togstammer

Du skriver også om, at du overvejer at fjerne strømmen for hele blokken, men så dækker et stoppende tog med slæbeskoen foran sikkert den strømløse blok + den forrige, og der er vel ikke smart !

Jørgen Steff. fra Herning
H0 / AC / Digital med CS3+ / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK (p. gr. af dampen).

Lyne Preben
Ledvogter
Indlæg: 174
Tilmeldt: 05 apr 2016, 14:40
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C
Geografisk sted: Lyne

Re: Blokke, strømløse afsnit og CS2

Indlæg af Lyne Preben »

Hej,
Dit første forslag vil være det rigtige. Jeg benytter selv denne metode. Der er ingen grund til at lade hele blokken være strømløs, da du jo (som du selv skriver) føres sætter strøm på den foregående blok når den pågældende blok bliver fri.
I øvrigt vil jeg blot sige at det fungerer perfekt, du skal blot sørge for at det strømæøse stykke er mindst 2 skinner langt, da du ellers risikerer at en tog med høj hastighed løber igennem dit stopstykke.
Mvh
Preben

Märklin c-skinner
CS2, CS3
Fortrinsvis Dansk
jpetersen
Trafikelev
Indlæg: 22
Tilmeldt: 15 mar 2020, 12:35
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Blokke, strømløse afsnit og CS2

Indlæg af jpetersen »

Yep, jeg skulle vist have sovet lidt længere på ideen med at gøre hele blokken strømløs. For som Jørgen også skriver, så vil et tog jo netop stoppe så snart det kørte ind i blokken, og det er jo ikke meningen :-)

Så er det er vist tilbage til at det er slutningen af blokken som skal være strømløs.

Men lidt mere info på opfordring fra Jørgen:

  • der er kun trafik i den ene retning
  • selve blokkene er ikke fastlagt endnu, men max. længden på en togstamme er en meter

Jeg tænker, at en blok altid bør være et pænt stykke længere end længste togstamme for at der ikke bliver noget bøvl.

moppe
Lokomotivfører
Indlæg: 4772
Tilmeldt: 30 jul 2011, 12:22
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Geografisk sted: Hammel
Kontakt:

Re: Blokke, strømløse afsnit og CS2

Indlæg af moppe »

Kører du nogensinde styrevognstog, hvor lokomotivet er bagerst?

Klaus

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5418
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Blokke, strømløse afsnit og CS2

Indlæg af Søren »

Når du nu har en CS2, så kan du overveje at have tilbagemelding på dine blokke.

Du kan bygge tilbagemelding med kontaktspor, vippekontakt (aktiveres af slæbeskoen) eller magneter. Umiddelbart er kontaktspor (selvbyg eller købt) den mest stabile.

  1. Som minimum opretter du en tilbagemelding i slutningen af din blok. Så kan du se, hvis et tog befinder sig der.
  2. Hele blokken fodrer du med strøm fra en m84 dekoder (eller anden dekoder med relæ, der kan håndtere banestrøm).
  3. I din CS2 opretter du en hændelse (Memory) der slukker for strømmen til hele blokken, når et tog besætter området med tilbagemelding.

Fordel: Hvis du kører med lokomotiovet bagerst, f.eks. ved styrevogn, så vil styrevognen aktivere tilbagemeldingen, og når strømmen går, vil lokomotivet standse uanset hvor det er i blokken. Det giver en meget højere fleksibilitet end blot at have et strømløst stykke sidst i blokken.

Når toget foran forlader den efterfølgende blok, så skal du sørge for, at dens hændelse vil sætte strøm til blokken igen, hvorefter toget vil køre.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

jpetersen
Trafikelev
Indlæg: 22
Tilmeldt: 15 mar 2020, 12:35
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Blokke, strømløse afsnit og CS2

Indlæg af jpetersen »

moppe skrev: 26 jan 2025, 13:01

Kører du nogensinde styrevognstog, hvor lokomotivet er bagerst?

Klaus

Nej. Altid lokomotivet forrest.

jpetersen
Trafikelev
Indlæg: 22
Tilmeldt: 15 mar 2020, 12:35
Digital: Ja
Scale: H0 - 3-rail
Skinnesystem: Märklin C

Re: Blokke, strømløse afsnit og CS2

Indlæg af jpetersen »

Søren skrev: 26 jan 2025, 13:27
  1. Som minimum opretter du en tilbagemelding i slutningen af din blok. Så kan du se, hvis et tog befinder sig der.
  2. Hele blokken fodrer du med strøm fra en m84 dekoder (eller anden dekoder med relæ, der kan håndtere banestrøm).
  3. I din CS2 opretter du en hændelse (Memory) der slukker for strømmen til hele blokken, når et tog besætter området med tilbagemelding.

Fordel: Hvis du kører med lokomotiovet bagerst, f.eks. ved styrevogn, så vil styrevognen aktivere tilbagemeldingen, og når strømmen går, vil lokomotivet standse uanset hvor det er i blokken. Det giver en meget højere fleksibilitet end blot at have et strømløst stykke sidst i blokken.

Når toget foran forlader den efterfølgende blok, så skal du sørge for, at dens hændelse vil sætte strøm til blokken igen, hvorefter toget vil køre.

Har det ikke den ulempe, at jeg kun kan se hvis et tog befinder sig i en del af blokken, når der kun er tilbagemelding på den sidste del af blokken?

Jeg er vel her afhængig af, at der hele tiden befinder sig tog nok i blokkene til at tænde for strømmen igen? Jeg vil ikke kunne lade et enkelt tog køre hele vejen igennem, hvis det er eneste tog? Da det jo slukker for sig selv.

Søren
Lokomotivfører
Indlæg: 5418
Tilmeldt: 30 jul 2011, 08:36
Digital: Ja
Scale: H0 - 2-rail
Skinnesystem: Flex
Geografisk sted: Malling
Kontakt:

Re: Blokke, strømløse afsnit og CS2

Indlæg af Søren »

Har det ikke den ulempe, at jeg kun kan se hvis et tog befinder sig i en del af blokken, når der kun er tilbagemelding på den sidste del af blokken?

Du kan sagtens lave tilbagemelding på resten af blokken, du sætter bare en ekstra tilbagemelding på den anden del af blokken. Så hver blok har to tilbagemeldinger. Den ene af visuelle årsager, den anden styrer området omkring signalet og strømmen til den aktuelle blok.

Jeg er vel her afhængig af, at der hele tiden befinder sig tog nok i blokkene til at tænde for strømmen igen? Jeg vil ikke kunne lade et enkelt tog køre hele vejen igennem, hvis det er eneste tog? Da det jo slukker for sig selv.

Til dels. Det afhænger af hvilken strategi for blokstyring du vælger. Du kan sagtens konstruere en situation hvor et tog, der forlader en blok, tænder for den foregående blok. Uanfægtet om der er et tog eller ej.

Ved at have to tilbagemeldinger i én blok, så kan toget besætte sin egen blok, når det kører ind, og tænde for den foregående blok, når det forlader den blok det selv befinder sig i. Så kan du have et lok til at køre hele vejen uden problemer, og samtidig have fleksibiliteten at tog, hvor lokomotivet er bagerst, stopper foran signalet korrekt - altid.

Bemærk i øvrigt, at det ikke er alle tog hvor slæbeskoen (eller strømoptaget ved 2-skinne) sidder på forreste bogie. De fleste Märklin togsæt er konstrueret således at toget altid trækker strøm op på den forreste slæbesko. Det gælder togsæt, hvor et relæ skifter strømoptaget. Det samme gør sig gældende for Trix 2-skinne modeller. Ikke alle producenter gør dette. Så kører du med et togsæt, hvor der er en slæbesko/strømoptag i hver ende, så vil du opleve at toget stopper for langt fremme, alternativt suser forbi signalet.

Ovenstående løsning er fleksibel nok til at dette problem ikke opstår.

Med venlig hilsen
Søren

2-skinne med CS3 Plus, tysk forbillede IV, V og VI | https://railway.zone/

Besvar